ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

G4S kom bedre end ventet gennem første halvår

Den danske sikkerhedskoncern G4S kom, som selskabet selv havde meldt ud i sidste uge, bedre gennem første halvår end ventet blandt analytikerne.

Det fremgår af koncernens halvårsregnskab, der kom torsdag morgen.

Det underliggende justerede resultatet før særlige poster (PBITA) landede for perioden på 187 mio. pund mod 196 mio. pund i samme periode sidste år opgjort i en konstant valutakurs. Her var der på forhånd ventet et PBITA på 159 mio. pund ifølge estimater indsamlet af G4S.

Det underliggende indtjening per aktie endte på 6,3 pence, hvilket var det samme som i første halvår af 2019. Her havde analytikerne ventet en indtjening per aktie på 4,3 pence.

Omsætningen omregnet til konstant valutakurs landede på 3353 mio. pund mod 3403 mio. pund sidste år.

G4S annoncerer samtidig, at der ikke vil blive udbetalt udbytte for første halvår til aktionærerne. Det skyldes ifølge regnskabet, at der på grund af covid-19 vil blive fokuseret på virksomhedens finansielle styrke.

Der fremgår ikke noget konkret om G4S' forventninger til året, men før regnskabet ventede koncernen et ebit og organisk vækst "på niveau med tidligere år".

- Vi mener, at selskabet er meget velpositioneret i forhold til at komme gennem pandemien som en slankere og mere fokuseret markedsleder i det globale sikkerhedsmarked og skabe værdi for alle aktionærer, lyder det fra topchef Ashley Almanza i forhold til koncernens forventninger til året.

/ritzau/FINANS




           

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis