ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fritz Schur om SAS-chef: Formidabel indsats

Koncernchef i SAS Rickard Gustafson har ydet ikke mindre end en formidabel indsats de seneste dage.

De rosende ord til Gustafson kommer fra bestyrelsesformand i SAS, Fritz Schur, ved et pressemøde mandag eftermiddag.

"De seneste to døgn har han ikke sovet. Det er en formidabel indsats, han har præsteret," sagde Fritz Schur om koncernchefen, som i øvrigt selv tilbød at gå 20 procent ned i løn i forbindelse med spareplanen.

Fritz Schur havde også rosende ord til selskabets medarbejdere, som ifølge Schur "havde bragt helt usædvanlige ofre" for at redde selskabet.

Bestyrelsesformanden afviste et spørgsmål om, hvorvidt ledelsen har behandlet medarbejderne hårdhændet.

"Det er livets realiteter," sagde SAS-formanden han.

"Ledelsen og direktionen har arbejdet tæt sammen siden april for at skabe et grundlag for en fremadrettet plan for selskabet," sagde Schur, og derfor har de seneste afgørende dage været "nervepirrende".

"De faglige organisationer var nødt til at måle stemningen blandt medarbejderne, og vi har fået udstillet vores elendighed og vores afhængighed af kreditter, men vi kan nu meddele, at vi har fuld likviditet, sagde en tydelig lettet Fritz Schur på pressemødet i København.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis