Franske Sanofi, der konkurrerer med Novo Nordisk på markedet for diabetesbehandling, kom ud af tredje kvartal med en stærkere indtjening end ventet af analytikere, rapporterer Bloomberg News.
Det justerede nettoresultatet, opgjort eksklusive enkelte engangsposter, steg med 4,3 pct til 1,92 euro per aktie. Analytikerne havde blot ventet et resultat på 1,72 euro per aktie, skriver Bloomberg News.
Forventningerne til hele året om 5 pct. vækst i indtjeningen per aktie fastholdes.
Samlet faldt Sanofis omsætning i tredje kvartal med 1,1 pct. i faste valutakurser til 9,5 mia. euro.
Salget af Sanofis diabetespræparater bidrog til tilbagegangen med en salgsnedgang på 9,9 pct. i lokal valuta til 1261 mio. euro. Årsagen var ikke mindst et dyk i Sanofis salg af de langtidsvirkende insuliner, Lantus og efterfølgeren Toujeo, på hele 24,7 pct. i USA til 451 mio. dollar.
Årsagen er blandt andet, at Lantus er ramt af kopikonkurrence. Desuden er Sanofi ligesom Novo ramt af krav øgede rabatter til patienter under den offentlige amerikanske sygesikring Medicare, samt vigende priser på insulin.
Sanofis samlede salg af Lantus faldt med 17,5 pct. i faste valutakurser til 751 mio. dollar. I USA bakkede salget med 32,5 pct. til 295 mio. dollar.
Salget af Sanofis nyeste langtidsvirkende insulin, Toujeo, var uændret 218 mio. dollar i tredje kvartal. I USA faldt salget med 25 pct. til 73 mio. dollar.
/ritzau/FINANS