ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fransk Novo-konkurrent opnår positive resultater med diabetesmiddel til børn og unge

Den franske medicinalkoncern Sanofi, der er konkurrent til Novo Nordisk, har mandag annonceret positive resultater i fase 3-studier for midlet Toujeo til børn og unge med type 1-diabetes.

Studiet viste, at børn og unge - i alderen 6 til 17 år - der lever med type 1-diabetes, opnåede sammenlignelig reduktion i det gennemsnitlige blodsukker og risikoen for lavt blodsukker med Toujeo sammenlignet med insulin glargine.

CHMP , der er et udvalg under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, anbefaler på baggrund af resultaterne en udvidelse af indikationen for Toujeo hos type 1-diabetesramte børn og unge i alderen 6 til 17 år.

EU-Kommissionen vil tage endelig stilling til denne yderligere indikation i løbet af de kommende måneder, skriver Sanofi i mandagens meddelelse.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis