Fra minkfarm til mødested: Realdania giver nyt liv til byggematerialer
Som led i sit 25-års jubilæum bygger Realdania 150 små mødesteder over hele landet. Bag de åbne træhuse gemmer sig et genbrugseksperiment med tagplader fra nedlagte minkfarme, resttræ og en ambition om at gøre genbrug skalerbart
27. okt. 2025 KL. 16.05
Gem til senere
På en græsplæne bag Gungehusskolen i Hvidovre er et nyt fællesværksted ved at tage form. Et lille træhus bliver samlingspunkt for skolens elever, spejdergruppen FDF Hvidovre og de omkringliggende foreninger. Et sted, hvor der kan laves træ- og havearbejde, reparationer og kreative projekter.