ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fra "Go'daw - jeg har et godt tilbud til dig" til 30 milliarder i omsætning: Her er 40 år med Lars Larsens Jysk

Siden Lars Larsen slog dørene op til den første Jysk Sengetøjslager-butik på Silkeborgvej i Aarhus i 1979, er der sket en hel del for den jyske detailkoncern.Nu stopper Lars Larsen som bestyrelsesformand i Lars Larsen Group og giver rorpinden videre til sin søn Jacob Brunsborg.

Børsen giver dig her et overblik over Lars Larsens rejse med Jysk fra en tv-reklame til over 2600 butikker og en omsætning på 30 mia. kr.

1979

Lars Larsen åbner den første Jysk Sengetøjslager i Aarhus.

1984

Jysk åbner en række butikker i Tyskland med navnet ”Dänisches Bettenlager”. 

1987

Lars Larsen sender den første reklame på tv med sit velkendte slogan ”Go’daw – jeg har et godt tilbud til dig”.

1990

Lars Larsen stifter Larsen Rejser, der sælger billige rejser til destinationer i hele verden. Frasolgt syv år efter, da det gav underskud.

2000

Lars Larsen opkøber aktiemajoriteten i møbelkæden Bolia.

2001

Virksomheden skifter navn til Jysk, hvori butikkerne i Danmark, Sverige Finland følger efter.

2004

Jysk fejrer sit 25 års jubilæum. Lars Larsen sender sin biografi til samtlige danske husstande i 2,4 mio. eksemplarer.

2007

Lars Larsen udtaler, at sønnen, Jacob Brunsborg, skal arve 50,1 pct. af virksomheden, mens datteren Mette, der ikke er aktiv i koncernen, skal arve 49,9 pct. af koncernen.

2010

Jysk introducerer en webshop i Danmark, og åbner samtidig de første butikker i Kina. Jysk ekspanderer i Østeuropa.

2011

Magasinet Forbes placerer Lars Larsen som verdens 304. rigeste person med en formue på 3,6 mia. dollar. Men koncernens indtjening er under pres som følge af den økonomiske afmatning.

2012

Jysk åbner butik nummer 2000. Omsætningen stiger til 19,5 mia. kr., men indtjeningen står stille.

2013

I marts køber Jysk og Lars Larsen aktiemajoriteten i boligkæden IDdesign, som fører kæderne Idemøbler og Ilva.

2016

Lars Larsen afslører planerne for generationsskiftet. I stedet for at lade børnene Mette og Jacob Brunsborg arve virksomheden, stifter han den erhvervsdrivende fond Lars Larsens Jysk Fond, der skal overtage magten med Jysk-koncernen.

2017

Lars Larsen Group opnår i 2016-2017 det bedste regnskabsår hidtil. Den samlede omsætning når 30 mia. kr. og resultatet før skat bliver på 3,4 mia. kr. Jysk alene tegner sig for 3,2 mia. kr. og er med 25 mia kr. i salg fortsat langt den største del af omsætningen i Lars Larsen Group.

2018

Jysk trækker stikket på sin satsning i Kina efter otte år i landet og lukker alle 13 butikker.

2019

Den 2. april fejrer Jysk 40-års jubilæum. Lars Larsen har nu flere end 2.800 danske butikker i 52 lande.

Midt i juni må Lars Larsen på grund af sygdom overdrage formandsposten til sin søn Jacob Bruunsborg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis