April 2001:
Dandrit bliver stiftet i Danmark for at udvikle en vaccine mod mave- og tarmkræft.
November 2014:
De tidligere medlemmer af den såkaldte milliardærklub Aldo Petersen og Ole Abildgaard sender Dandrit på den lille OTC-børs i USA via bagdøren. Velhavere som Karsten Ree og René Sindlev investerer millioner, men aktien styrtdykker, da gennembruddet lader vente på sig.
Marts 2017:
En aftale om at fusionere med amerikanske Oncosynergy, som skulle skyde et betydeligt millionbeløb ind i Dandrit, falder til jorden.
April 2017:
Midt i skæbnesvangre forhandlinger om selskabets fremtid, bortviser bestyrelsen anført af den kendte erhvervsadvokat N.E. Nielsen adm. direktør Eric Leire for “illoyal adfærd” og stævner ham for et millionbeløb.
Maj 2017:
Pandora-milliardæren René Sindlev køber sig til kontrollen med Dandrit, som han vil børsnotere på Nasdaq i New York. Samtidig smider han medlemmer af milliardærklubben på porten og beder dem sælge deres aktier.
Juni 2017:
René Sindlev genansætter Eric Leire som topchef, selvom han to måneder forinden havde kaldt ham “totalt inkompetent”.
Oktober 2017:
Karsten Ree bliver én af selskabets største aktionærer i en ny kapitalforhøjelse. “Det er fordi, jeg ikke er rigtig klog,” siger han.
Marts 2018:
Dandrit sadler om efter flere omtumlede år. Selskabet skifter navn til Enochian og går ind i en helt ny satsning på en kur mod hiv, som den ukendte tyrkiske forsker Serhat Gümrükcü står bag. René Sindlev kalder den gamle kræftvaccine for “ubrugelig”.
December 2018:
Enochian løftes op på Nasdaq. Få uger senere fyrer selskabet Eric Leire for anden gang, og kort efter ryger også finansdirektøren ud.
Juli 2020:
Enochian offentliggør i en børsmeddelelse, at selskabet vil rejse 50 mio. dollar.