ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fra floppet kræftvaccine til satsning på hiv: Ti nedslag om dramaet i René Sindlevs biotekselskab

Arkivfoto: David Leth Williams/STF/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: David Leth Williams/STF/Ritzau Scanpix

April 2001:

Dandrit bliver stiftet i Danmark for at udvikle en vaccine mod mave- og tarmkræft. ​​​​

November 2014:

De tidligere medlemmer af den såkaldte milliardærklub Aldo Petersen og Ole Abildgaard sender Dandrit på den lille OTC-børs i USA via bagdøren. Velhavere som Karsten Ree og René Sindlev investerer millioner, men aktien styrtdykker, da gennembruddet lader vente på sig. ​​​​

Marts 2017:

En aftale om at fusionere med amerikanske Oncosynergy, som skulle skyde et betydeligt millionbeløb ind i Dandrit, falder til jorden. ​​​​

April 2017:

Midt i skæbnesvangre forhandlinger om selskabets fremtid, bortviser bestyrelsen anført af den kendte erhvervsadvokat N.E. Nielsen adm. direktør Eric Leire for “illoyal adfærd” og stævner ham for et millionbeløb. ​​​​

Maj 2017:

Pandora-milliardæren René Sindlev køber sig til kontrollen med Dandrit, som han vil børsnotere på Nasdaq i New York. Samtidig smider han medlemmer af milliardærklubben på porten og beder dem sælge deres aktier. ​​​​

Juni 2017:

René Sindlev genansætter Eric Leire som topchef, selvom han to måneder forinden havde kaldt ham “totalt inkompetent”. ​​​​


Oktober 2017:

Karsten Ree bliver én af selskabets største aktionærer i en ny kapitalforhøjelse. “Det er fordi, jeg ikke er rigtig klog,” siger han. ​​​​

Marts 2018:

Dandrit sadler om efter flere omtumlede år. Selskabet skifter navn til Enochian og går ind i en helt ny satsning på en kur mod hiv, som den ukendte tyrkiske forsker Serhat Gümrükcü står bag. René Sindlev kalder den gamle kræftvaccine for “ubrugelig”. ​​​​

December 2018:

Enochian løftes op på Nasdaq. Få uger senere fyrer selskabet Eric Leire for anden gang, og kort efter ryger også finansdirektøren ud. ​​​​

Juli 2020:

Enochian offentliggør i en børsmeddelelse, at selskabet vil rejse 50 mio. dollar. ​​​​


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis