Fragtkoncerner: For få kunder vil betale mere for grøn transport

De færreste kunder står i kø med checkhæftet for at købe sig til transport med el- og gaslastbiler.

Men hvis branchens tynde marginer skal holde til investeringer i de dyre, grønne lastbiler, er der behov for, at de – eller staten – bærer en stor del af udgiften.

Sådan lyder det fra flere transportkoncerner, der i øjeblikket prøver kræfter med gaslastbiler og ellastbiler, og som føler sig fikseret i en grøn spændetrøje uden de store manøvremuligheder.

“Der er ikke en stor interesse for det. Kunderne er stadig enormt prisfølsomme. Mere end de er følsomme over for grøn transport,” siger Jørn P. Skov, direktør for transportkoncernen Danske Fragtmænd, som årligt omsætter for omkring 3 mia. kr., og hvor seks af de 1800 lastbiler kører på strøm.

Indtil videre er det ifølge ham et stykke under 5 pct. af kunderne, der er villige til at betale mere for at køre grønt.

“

Der er ikke en stor interesse for det. Kunderne er stadig enormt prisfølsomme

Jørn P. Skov, direktør,
Danske Fragtmænd A/S

Samtidig er ladestationerne og tankmulighederne for el- og gaslastbiler så få og ineffektive, at det rent logistisk gør det svært at forsvare investeringer i grønne transportmidler til tung transport i øjeblikket.

At kun få vil betale for meromkostningen, mærker man hos flere af de transportkoncerner, Børsen har talt med, hvoraf ikke alle har villet stå frem.

Freja Transports koncerndirektør Ulrik Rasmussen hæfter sig ved den store prismæssige forskel ved at investere i og køre med diesellastbiler og gas- og ellastbiler, der kan gøre det svært at sende regningen videre.

“Vi vil rigtig gerne være en del af den grønne omstilling. Det ansvar har vi alle sammen. Men det kræver også, at det er muligt at konvertere over,” siger Ulrik Rasmussen og peger på, at det – ud over en nogenlunde brugbar infrastruktur til tankning – kræver, at det er økonomisk bæredygtigt.

Meldingen fra transportkoncernerne kommer, efter at regeringen har indgået en aftale om en kilometerbaseret vejafgift, hvor koncernerne skal betale mere for at køre med diesellastbiler end med gas- og ellastbiler. Det skal skubbe på den grønne omstilling i vejgodstransporten, der ifølge klimatænketanken Concito står for ca. 10 pct. af udledningen i Danmark.

Men selvom afgiften ifølge transportcheferne formentlig på sigt vil skubbe på udviklingen, er prisforskellen på grøn og sort transport og den manglende infrastruktur så store barrierer, at der næppe sker meget lige med det samme.

“Der er ikke marginer i den branche til at bære det. Det skal videre til kunderne,” siger en direktør for en stor dansk transportkoncern, der peger på, at de dygtige ligger med en profitmargin på i omegnen af 4 pct.

En ellastbil koster ifølge Jørn P. Skov op mod 3 mio. kr., hvor en diesellastbil kan fås for 700.000 kr. Og fordi en vognmand normalt beholder sin lastbil i fem-syv år, kan den investering ikke nødvendigvis tjene sig hjem, som det ser ud lige nu. Heller ikke med den kilometerbaserede vejafgift.

Oveni betyder el- og gasprisernes uforudsigelighed, at der potentielt kan vanke en solid ekstraregning. Derudover gør ophøret af Tysklands lukrative ordning for gaslastbiler ved udgangen af 2023 investeringerne mindre attraktive. Og fordi lastbilerne normalt sælges videre efter tre-syv år, er det oplagte valg at skyde investeringsbeslutningen, til det giver mere økonomisk mening.

“Så længe kunderne ikke vil betale prisen for grøn transport, vælger mange at købe diesellastbiler igen og så afvente de allerstørste investeringer og se, hvad der sker inden for de kommende år med priser og infrastrukturen. Det er det nemmeste valg,” siger Lars Andersen, partner med fokus på transportsektoren i Deloitte.