Den danske slagterigigant Danish Crown har natten til onsdag åbnet en fabrik i Kina.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Fabrikken, der ligger i byen Pinghu 100 kilometer fra Shanghai, forventes årligt at producere 14.000 tons forædlede svinekødsprodukter.
Fødevareminister Mogens Jensen var med til at åbne Danish Crown-fabrikken, hvor han klokken tre dansk tid klippede det røde bånd.
"Det er en ære at være med til at åbne Danish Crowns nye fabrik. Den er et eksempel på, at danske fødevarer er efterspurgte over hele verden, og at den danske insisteren på sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed er et varemærke, vi kan være stolte af."
"Det vil folk gerne betale for," siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.
Jais Valeur, der er Group CEO i Danish Crown, mener, at fabrikken i Kina er et vigtigt skridt for virksomheden.
"Vores mål er at etablere Danish Crown som et premium brand i Kina i løbet af de næste fem år."
"Fabrikken i Pinghu er hjørnestenen i den satsning, fordi den gør os i stand til at levere både ferske og forarbejdede produkter baseret på danske råvarer til de kinesiske forbrugere," siger Jais Valeur i pressemeddelelsen.
/ritzau/