Der var lagt op til en charmeoffensiv, da SAS-ledelsen anført af topchef Rickard Gustafson og koncernchef Flemming Jensen i går var i København for at holde møder med de ansatte om den spareplan, som ledelsen har fremlagt som et krav for selskabets overlevelse. "Vi håber på at finde en løsning og diskuterer i øjeblikket med vores medarbejdere," siger Rickard Gustafson til Børsen, der i går mødte topchefen hastende på vej videre til Oslo.