Danish Crown er på jagt efter yderligere to eksterne bestyrelsesmedlemmer. Ifølge bestyrelsesformand Erik Bredholt skal to af ejerrepræsentanterne – andelshaverne – i bestyrelsen erstattes med to ikkelandmænd, der kan tilføre flere af de kompetencer, som andelsselskabet savner, i takt med at det bliver større og endnu mere internationalt.