ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fingerprint i voldsom modvind: Skrotter forventninger og annullerer udbytte

Problemerne fortsætter med at regne over den tidligere aktiedarling Fingerprint Cards.

Det svenske selskab, der laver fingeraftrykssensorer til brug i eksempelvis mobiltelefoner, skriver i en meddelelse, at man ikke længere vil melde forventninger ud til 2017, og at man trækker det annoncerede udbytte tilbage.

Det sker oven på et endnu svagere første kvartal af 2017 end ventet, og fordi udfordringerne ventes at fortsætte ind i andet kvartal.

"Eftersom de kortsigtede udfordringer forventes at fortsætte ind i andet kvartal, kan Fingerprint Cards ikke bekræfte sine udmeldte forventninger til omsætning og indtjening for helåret 2017," skriver selskabet med henvisning til, at forventningen var en omsætning mellem 7,5 og 9,5 mia. svenske kroner og en driftsmargin på over 35 pct.

"Som konsekvens af den øjeblikkelige, kortsigtede usikkerhed har selskabet besluttet at afstå fra at melde yderligere forventninger ud for 2017 og bestyrelsen i Fingerprint Cards har besluttet at trække sit forslag til udbytte for 2016, som var meldt ud i årsrapporten, tilbage," skriver Fingerprint.

Bestyrelsen havde foreslået et udbytte på 2 svenske kroner pr. aktie som følge af 2016-resultatet, men det er altså nu sløjfet.

Fingerprint oplyser, at det er en svagere efterspørgsel i første kvartal og høje lageropbygninger, der lige nu giver markante udfordringer.

I første kvartal af 2017 forventer man et omsætningsfald på 50 pct. sammenlignet med sidste år, lyder det fra svenskerne.

Fingerprint-aktien blev i 2015 et gigantisk hit, også blandt danske investorer. I løbet af året steg aktien med ca. 1500 pct., men i dag er ca. halvdelen af den værdiskabelse væk igen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis