ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finansmedie: De gode tider vender tilbage for Novo Nordisk

Rettet: I sjette afsnit er Novo Nordisk prognose for prisnedgang i 2017 i USA præciseret.

Det store amerikanske finansmedie Barron’s, der er søster til Wall Street Journal og ejet af Dow Jones & Co., har god fidus til en investering i Novo Nordisk, efter at den danske diabetesgigant har stået model til store kurstæsk i den seneste måned.

Barron’s lægger i en gennemgang af Novo Nordisk vægt på, at aktien er dykket godt 26 pct. i 2016, men med en stærk portefølje af produkter til behandling af diabetes og fedme vil selskabet vinde investorerne tilbage, og aktien kan stige over 30 pct. op mod kurs 400 inden for det næste år, skriver Barron’s.

Barron’s henter blandt andet opbakning til sin anbefaling fra Allianz Europe Equity Growth Fund, hvor porteføljeforvalter Marcus Morris-Eyton har brugt de seneste kursfald til at fylde flere Novo Nordisk-aktier i fonden, der har været aktionær i det danske selskab et årti.

Han mener, at Novo Nordisk ”nok tilbyder en af de mest tydelige væksthistorier af nogen forretningsektor vi ejer.”

Den ændrede dynamik i USA, hvor Novo Nordisk salg presses af nye modeller blandt køberne, betyder lavere priser, større rabatter og inden længe kopiversioner af eksisterende insulin.

Ledelsen i Novo Nordisk forventer en moderat negativ priseffekt i USA i 2017, som er blevet præciseret til 2-6 pct. prisnedgang på en telekonference efter halvårsregnskabet.

Trods presset venter Novo Nordisk, at nye diabetesprodukter kan genskabe væksten i Novo Nordisk, ligesom øget kontrol med omkostningerne vil sikre, at indtjeningen i de følgende år stiger mere end salget.

”Novo Nordisk vil returnere til tocifret salgsvækst, når de nye produkter når kritisk masse,” siger Andrew Carlsen, analytiker i ABG Sundal Collier til Barron’s.

Ifølge Barron’s vil det højst sandsynligt tidligst ske henimod slutningen af 2018, når de nye produkter kan mere end opveje presset på priserne i USA.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis