Coronakrisen har skubbet alvorligt til magtbalancen mellem lejere og udlejere i detailhandlen, hvor 7,9 pct. af butiksarealerne for tiden står tomme – et tal, der er steget fra 7,0 pct. under krisen.
Det er langtfra første gang i historien, at økonomiske kriser rammer branchen hårdt.
pct. af landets butikslokaler stod tomme i 2013
Forud for finanskrisen var omfanget af ledige butikslokaler helt i bund med en såkaldt tomgangsprocent på 3,3 pct. pr. 1. januar 2008. Herefter steg tomgangsprocenten dramatisk, og problemerne tog til i styrke frem til 1. januar 2013, hvor den gennemsnitlige tomgang i alle typer af butikker nåede 14 pct. Herefter blev tingene gradvist bedre.
“Den kraftige stigning i butikstomgangen i årene efter finanskrisen var bredt funderet for forskellige butikker og ejendomme, men større butikker over 2500 kvm blev mest påvirket,” fortæller Jannick Nytoft, der er adm. direktør i Ejendomdanmark.
Han betegner stigningen som massiv.
“Mange dyre varer holder kunderne igen med i en krisesituation. Penge bliver stående på bankkontoen, eller der bliver betalt af på gæld. Det er klart, at det vil gå ud over en væsentlig del af detailhandlen,” siger han.
Jannick Nytofts medlemmer er bl.a. de store udlejere af fast ejendom, og de er for tiden med til at holde liv i butikkerne i kraft af henstandsordninger.
I Deas, der er en af landets største ejendomsadministratorer, er der pr. 1. marts sendt huslejeopkrævninger ud for 1,066 mia. kr., og 968 mio. kr. er kommet ind. Det svarer til, at knap 10 pct. ikke er betalt.
“De manglende betalinger er et udtryk for, at erhvervslivet er presset under coronakrisen
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør, Deas
“De manglende betalinger er et udtryk for, at erhvervslivet er presset under coronakrisen,” siger Henrik Dahl Jeppesen, der er adm. direktør i Deas.
Han oplyser desuden, at erfaringerne for året 2020 som helhed var, at stort set alle betalinger kom hjem på trods af en hel del sene betalinger.
