Det er tid til at finde arbejdshandskerne frem i Bagsværd, for konkurrence af høj kvalitet nærmer sig Novo Nordisks mest dyrebare vækstmaskine, nemlig hele GLP1-forretningen, der står for 77 pct. af selskabets vækst i øjeblikket.
Torsdag gav det en kurslussing af den helt dyre slags, da aktionærerne i Novo Nordisk måtte vinke farvel til værdier for 54 mia. kr. efter et kursfald på 7 pct.
“Den negative effekt på aktiekursen efter nyheden fra Eli Lilly torsdag afspejler vigtigheden af Novo Nordisks GLP1-forretning som den primære vækstdriver,” skriver Colin White, analytiker i investeringsbanken Jefferies i en kommentar.
I et seks måneders forsøg viste en lægemiddelkandidat fra Eli LIlly, der indtil videre går under navnet LY3298176, at det kan reducere blodsukkerniveauet med op til 2,4 pct. og give et gennemsnitligt vægttab på op til 11,3 kg, svarende til 12,7 pct. for den undersøgte patientgruppe.
Rival til væksthåb
Det kan konkurrere med Novo Nordisks væksthåb Ozempic, hvis forsøgsresultaterne kan kopieres i et afgørende forsøg, der kan sende rivalen på markedet henimod 2023. Indtil da får Novo Nordisk travlt med at sætte sig solidt på markedet samt udvikle en tunet udgave af Ozempic.
“Det er fair at sige, at resultaterne var stærkere end vi havde ventet, men investorerne ser ud til at ignorere balancen mellem effekt og tolerabilitet. Novo skal arbejde hårdt i mellemtiden, men der er ingen grund til panik,” skriver Wimal Kapadia fra investeringsbanken Bernstein i en kommentar.
Selv om Eli Lilly fremviste store resultater med den høje dosis af det nye lægemiddel, så kom det ikke uden regning for patienterne, og forsøget viste store rater med kvalme, diarre og opkast, ligesom hver fjerde forlod studiet på grund af bivirkninger. Ifølge Bernstein og den schweiziske storbank UBS kan man udelukke, at Eli Lilly vil bruge den høje dosis, da den inkluderer for voldsomme bivirkninger.
Man kan ikke sammenligne direkte
Desuden kan man ikke sammenligne studiet direkte med studier, der er foretaget med Novo Nordisks væksthåb Ozempic, men blot få nogle indikationer.
“Sammenligningen af data viser at Lilly har en kandidat, der er bedre end Trulicity, men ikke nødvendigvis bedre end Ozempic,” skriver Jack Scannel, analytiker fra UBS i et notat.
Han henviser til det anerkendte tidskrift The Lancets publikation af data for Eli Lillys lægemiddel, hvori der stilles spørgsmålet om hvad den optimale dosis vil være, hvis der skal opnås balance imellem effekt og bivirkninger.
UBS-kollegaen Michael Leuchten skriver i et andet notat, at de patienter, der blev undersøgt i studiet med Ozempic allerede havde et lavere blodsukkerniveau end i Eli Lilly-studiet, hvilket gør det vanskeligere at sænke. Novo Nordisks forsøg løb også i et andet tidsrum end studiet med Eli Lillys lægemiddel.
“Det antyder over for os, at korrigeret for tid og udgangspunkt er der få beviser for bedre effekt (med Eli Lillys lægemiddel, red.) på basis af fase 2-forsøget,” skriver Michael Leuchten, der holder fast i sit kursmål på 350 for Novo Nordisk.
Fem års fred
Kan Eli Lilly komme på markedet tidligt 2023 med en væsentlig rival til Novo Nordisks hurtigvoksende GLP1-forretning, så har den danske koncern knap fem år på markedet med Ozempic og tre år med den pilleversionen af lægemidlet, der ventes på markedet i 2020.
“Vi sætter spørgsmålstegn ved hvor omvæltende sådan et produkt kan være i et marked med en etableret, virkningsfuld og omkostningseffektiv pille,” skriver Bernstein, der understreger, at det nu er vigtigt, at Novo Nordisk prissætter pilleversionen lavt, så den kannibaliserer markedet for GLP1, der skal indsprøjtes.
Kan Novo Nordisk flytte store dele af GLP1-markedet over i tabletmarkedet, så kan rivalerne holdes på afstand.
Desuden har Novo Nordisks i mellemtiden mulighed for at gennemføre studier med Ozempic i en højere dosis, for at få mere effekt, ligesom selskabet har nye kombinationer i klinisk udvikling, hvor det er målet at øge effekten i forhold til det der opnås med Ozempic i dag.