Der er udsigt til faldende indtjening hos Carlsberg og resten af verdens største bryggerier, skriver det tyske finanshus Berenberg i en dugfrisk analyse af bryggeriselskaberne.
Finanshuset forventer, at indtjeningen hos verdens største bryggerier vil falde med 6 pct. i gennemsnit i 2019 som følge af stigende priser på råvarer.
"Efter flere år med lav (eller endda negativ) inflation i inputomkostningerne, vil bryggeriselskaberne blive mødt af mere udfordrede omgivelser i 2019," skriver Berenberg i analysen og fortsætter:
"Vi reducerer derfor prognosen for indtjeningen i 2019 for alle bryggerier for at afspejle det øgede omkostningspres."
Berenberg har som følge af udsigten til øgede omkostninger sænket sit kursmål for Carlsberg-aktien til 710 kr. fra tidligere 750 kr.
Carlsbergs aktie skifter tirsdag eftermiddag hænder for 765 kr.
Indtjening vil falde trods udsigt til større omsætning
Ifølge Berenbergs prognoser vil Carlsbergs driftsindtjening (EBIT) falde med 5,6 pct. i 2019 til 9,33 mia. kr. fra før 9,88 mia. kr.
Dette sker på trods af, at finanshuset forventer, at omsætningen vil stige fra 61,5 mia. i 2018 til 64,3 mia. i 2019.
Konsensus blandt det samlede analytikerkorps er, at driftsindtjeningen hos Carlsberg vil ende på 9,66 mia. kr. i 2019.
Hos konkurrenterne vil Heinekens driftsindtjening falde med 9 pct. i 2019, mens AB InBev vil få skåret 4,9 pct. af indtjeningen.
Berenberg har svært ved at forudsige, hvornår prisstigningerne på råvarer vil ramme bryggeriernes indtjening, da det kommer an på, hvordan selskaberne har hedget sig mod stigninger i priserne.
"Vi mener alligevel, det er uundgåeligt, at vi i løbet af 2019 vil begynde at se indvirkningen fra de højere omkostninger."
Sydbank: Det bliver svært at hæve priserne
Ifølge Berenberg er det især priserne på byg, der vil være driveren bag de øgede omkostninger for bryggerierne. Priserne på byg er de seneste måneder steget markant som følge af den hedebølge, som har hængt over både Vest- og Østeuropa sommeren igennem.
Dertil kommer også øgede priser på aluminium og olie, som vil give bryggerierne højere omkostninger til indpakning og transport.
Hos Sydbank er senioranalytiker Morten Imsgard ikke bekymret for, at indtjeningen hos Carlsberg vil falde sammen, men også her ser man udfordringer for bryggerierne.
"Der kan komme et øget omkostningspres til næste år. Der er flere af de råvarer, som vil blive presset op i pris," siger senioranalytiker hos Sydbank, Morten Imsgard.
"Men udfordringen er større til næste år, end den har været i år, og der er ingen tvivl om, at det vil blive et større tema i 2019, end det har været i år," tilføjer han.
For at komme kompensere for de øgede omkostninger skal bryggerierne gennem produktinnovation eller prisstigninger forsøge at adressere udfordringerne, forklarer Morten Imsgard.
"Men det er svært for bryggerierne at hæve priserne ret meget, fordi der ikke er ret meget vækst i markederne, og forbrugerne er meget prisfølsomme," siger han.