ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finanshus sænker Mærsk-kursmål med 14,2 pct

Norske Fearnley Securities har sænket kursmålet for B-aktien i A.P. Møller-Mærsk til 10.900 kr. fra 12.700 kr.

Finanshuset fastholder dog den positive købsanbefaling, skriver Bloomberg News.

Mærsks B-aktie sluttede torsdagen med en stigning på 2,7 pct. til 7808 kr., og derved genvandt aktien det tabte, efter at den havde haft en hård dag onsdag, hvor den sluttede 2,5 pct. lavere

Det skete som følge af den seneste udvikling i handelskrigen mellem USA og Kina, hvor USA natten til onsdag meddelte, at landet vil indføre en ekstra importtold på 10 pct. på en række varer fra Kina.

Kort efter var Kina på banen og meddelte, at tarifferne vil blive gengældt - dog uden at beskrive, hvordan en gengældelse konkret vil se ud.

Handelsspændingerne og toldkrigen mellem USA og Kina har væsentlig betydning for selskaber som Mærsk, der har det bedst i et miljø med global samhandel.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis