ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finansdirektør stopper i FLSmidth: "Bestyrelsen har besluttet, at der er behov for et andet kompetencesæt"

Opdateret kl. 11.53- Finansdirektør Lars Vestergaard stopper i FLSmidth. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet fredag. 

Efter fælles aftale har finansdirektøren og FLSmidths bestyrelse indgået en aftale om, at han nu forlader selskabet. Det er rette tidspunkt for forandring, skriver selskabet. Det betyder, at Lars Vestergaard fratræder med øjeblikkelig virkning. 

"Bestyrelsen har besluttet, at der er behov for et andet kompetencesæt til at styrke vores organisation og eksekvere planmæssigt i forhold til vores langsigtede finansielle målsætninger," skriver selskabet. 

Naja Barrisøe, der er compliance-chef i selskabet, bliver midlertidigt indsat på posten som finansdirektør. FLSmidth meddeler dog, at de har fundet en afløser, som starter d. 1. juli i 2020. Det er endnu uvist, hvem der fremover skal holde styr på finanserne i virksomheden.   

“Vi vil gerne udtrykke vores anerkendelse af Lars Vestergaards engagement og dedikation til FLSmidth. Vi har skabt en stærkere og fokuseret organisation, og vi vil gerne takke Lars Vestergaard for hans bidrag til disse vigtige milepæle,” siger bestyrelsesformand Vagn Sørensen og topchef Thomas Schulz i meddelelsen. 

Lars Vestergaard har været i virksomheden siden 2014, hvor han kom fra en stilling i Carlsberg. Inden jobbet i bryggeriet arbejdede Lars Vestergaard hos servicekoncernen ISS. Hvad Lars Vestergaard fremover skal beskæftige sig med, fremgår ikke af meddelelsen. 

FLSmidth er at finde i det danske eliteindeks C25 og arbejder inden for den globale mine- og cementindustri. I 2018 omsatte selskabet for 18,8 mia. kr.  

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis