Fibernetsucces er vokset 3027 pct på fire år: Stifter fik et budget på 500.000 kr. af sin bror til at bryde igennem med ultrahurtigt internet

392617_16_9_large_206.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
10. dec 2019 KL.17:32
På række holder 20 identiske, hvide varevogne – på siden er klistret store logoer. Varevognene tilhører fiberudbyderen Gigabit og er ofte er på farten for at lægge plastikrør og kabler i jorden, så husstande kan gå i krig med internettets uendelige muligheder.

Virksomheden, der blev søsat i 2015 og netop er kåret til den hurtigst voksende virksomhed på scenen til gazellekonferencen i Tivoli Hotel & Congress Center i København, havde det enkle mål at tilbyde internet, der levede op til fibernettets muligheder – og samtidig skulle det gøres til billige priser.

“Vi ville sælge 1000 megabit. Andre fiberudbydere solgte hastigheder omkring 100 megabit på det tidspunkt. Det var et misbrug af fibermediet, for det er designet til meget mere,” siger Baldur Norddahl, stifter og direktør i Gigabit.

De hurtige hastigheder har forbrugerne fået øjnene op for, og de sidste fire års bruttoresultat er vokset med 3027 pct. til 16,9 mio. kr. i 2018.

Det gør ikke bare Gigabit til gazellevirksomhed, men sågar også vinder i hovedstadsområdet.

Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad 1000 megabit internet egentlig dækker over. Men for direktør Baldur Norddahl, der er uddannet datalog, er der ingen slinger i det tekniske ordforråd.

Han står i Gigabits gule lagerbygning i et industriområde uden for Glostrup omringet af ledningstumper og fiberkabler. De har endnu ingen plads, men de skal bestemt heller ikke smides ud, fortæller Baldur Norddahl.

I habit, mønstret skjorte og ryggen let foroverbøjet går han rundt på lageret. Han fifler med et orange plastikrør og forklarer nøjsomt i faglige termer, hvordan luft og ståltråde kan give det hurtige internet.

Men er det nødvendigt med 1000 megabit? Som sådan er der ikke nogen aktivitet på internettet, der kræver den hurtige hastighed, lyder det fra Gigabit-direktøren.

“Den største fordel, du får, er, at ligegyldigt hvad de andre laver, så vil du i hvert fald ikke blive påvirket af det. Det er en komfort-ting. Der er heller ikke nogen, der kræver, at du har en bil, der kan køre 200 km/t, men der er masser af mennesker, der køber hurtige biler alligevel,” siger han.

En lejekontrakt

Idéen om at lave ultrahurtigt internet tog sin begyndelse på Dongs gamle fibernet i Storkøbenhavn, som i 2009 blev solgt til TDC. Fibernettet blev herefter nærmest lagt i graven.

Dog var det muligt at leje sig ind på det rå fibernet, og det hul så Baldur Norddahl i 2015.

Han fik et budget på 500.000 kr. af sin bror og medstifter Bjarni Norddahl, der gennem andre iværksættervirksomheder havde kapital.

“Selvom det hele tiden var drømmen selv at lægge fiber, begyndte vi med en lille investering, fordi vi ville teste markedet af, for at se om der var kunder til det,” siger direktøren.

Siden er der kommet flere penge til, og det har gjort det muligt for Gigabit at udleve drømmen om selv at lægge fibernet i jorden. Og fordi Dong aldrig blev færdig med et fuldendt fibernet, er der mange pletter i Storkøbenhavn, som Gigabit nu går benhårdt efter.

“Hvis 20 pct. i et område vil have det, kan vi gøre det. Vi vil helst have mere, men det er minimum,” siger Baldur Norddahl, der ikke vil fortælle, hvor mange kunder Gigabit har.

Landsdækkende i fremtiden

Men væksten i de seneste regnskaber tyder på, at kunderne er der til de hurtige hastigheder. I fremtiden vil Gigabit gerne være landsdækkende, men det vil kræve betydeligt mere kapital.

“Ideelt set vil vi gerne hente et trecifret millionbeløb. Vi har regnet ud, at hvis vi kan få omkring en halv milliard kroner, så kan vi vækste i hele Danmark,” siger han.

Et er kapitalen, noget andet er arbejdskraften, der skal lægge de små rør i jorden. Den mangler også.
Cirka 45 ud af virksomhedens i alt 60 ansatte er i marken. I gule refleksdragter og sikkerhedssko. Men skulle det være helt optimalt, måtte de godt være ti mere, fortæller direktøren:

“En af vores store udfordringer er, at vi ikke kan få den arbejdskraft, vi skal bruge. I øjeblikket er markedet overophedet, fordi der er mange i gang med at bygge fibernet. Det er svært at skaffe mandskabet – nogle af vores projekter er forsinkede, og det er grundet, vi ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft.”