ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

FCK får Carlsberg på trøjen en rum tid endnu

Der vil også stå Carlsberg på fodboldklubben F.C. Københavns spillertrøje efter 2021.

De to parter har nemlig forlænget aftalen, der ellers stod til at udløbe 1. juli 2021, med tre år.

Det oplyser Parken Sport & Entertainment, som ejer F.C. København, i en meddelelse tirsdag.

Aftalen indebærer, at Carlsberg fortsætter som navnesponsor af C-tribunen i Parken, der er F.C. Københavns hjemmebane, og at bryggeriet fortsat vil være at finde på holdets spillertrøje.

"Vores partnerskab med Carlsberg er særdeles værdifuldt, så vi er meget glade for den nye aftale. Den giver os en endnu stærkere fælles platform langt frem i tiden til gavn for klubben, fansene og for udviklingen af det samlede Parken Sport & Entertainment samlet set," siger bestyrelsesformand Bo Rygaard i en kommentar.

F.C. København har mulighed for at forlænge aftalen med yderligere to år.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis