Forsinkelser og flaskehalse har sat en kæp i hjulet for en lang række globale virksomheders forsyningskæder under krisen. Eksempelvis kom Apple i alvorlige problemer i de første måneder af året pga. selskabets totalsatsning på Kina som produktionsland. Det har fået globale virksomheder til at sætte kæden af underleverandører under lup og rykke produktionen tættere på de markeder, hvor varerne afsættes.
Flere selskaber oplever, hvordan komponenter, der tidligere blev fremstillet steder med lavere omkostninger, nu rykker ind i deres ordrebog. Bl.a. for at minimere de risici, som globale selskaber tager med lange, komplicerede leverandørled.
Ud over risikostyring af forsyningskæden er den grønne agenda også blevet et væsentligt argument for virksomheders valg af leverandører. Det taler for en fremtid med lokal produktion, at kortere forsyningskæder mindsker CO2-udledningen. Automatisering og ny teknologi kan også være med til at gøre dansk produktion konkurrencedygtig i kampen mod lande med lave lønninger.
Flere danske produktionsvirksomheder har investeret i produktionsanlægget og sat flere hænder ved produktionsbåndene for at følge med den øgede efterspørgsel. Der er en fare for, at de store kunder sender ordrerne tilbage til lande med lavere produktionsomkostninger, når verden normaliseres. Så risikerer danske underleverandører at stå med kapital bundet i maskiner, der samler støv.
Der er før sket ændringer i forsyningskæderne i kølvandet på en krise. Efter finanskrisen meldte mange selskaber om justeringer, men historien har vist, at nye strategier hurtigt kan rulles tilbage, når lave omkostninger lokker i Fjernøsten.
