N.C. Nielsen Gruppen i Salling ved Skive trodser igen global usikkerhed og løfter både omsætning og resultat. Koncernen, ejet af brødrene Per T. Nielsen og Poul B. Nielsen og deres børn, sælger snart trucks og andet løftegrej for 2,5 mia. kr.
Mens den geopolitiske og økonomiske udvikling har rystet mange forbrugere og virksomheder inden for industri, lager, logistik og byggeri, er omsætningen i den familieejede virksomhed i 2024/25 øget med et par procent til godt 2,4 mia. kr., mens resultatet efter skat er løftet med over 13 pct. til 215 mio. kr.