Den økonomisk hårdt ramte redningskoncern Falck går tilbage på toplinjen, men forbedrer lønsomheden i årets første kvartal. Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte tal for årets første tre måneder.
På toplinjen omsatte Falck for 3532 mio. kr. mod 3588 mio. kr. i samme kvartal sidste år. I følge Falck skyldes det færre abonnementer og frasalg.
Særligt i assistancedivisionen, Falck Assistance, falder toplinjen fra 799 mio. kr. i første kvartal 2018 til nu 744 mio. kr. i første kvartal 2019.
Samtidig går profitabiliteten i Falck den anden vej. Driftsresultatet før afskrivninger (ebita) lyder således på 327 mio. kr. mod 187 mio. kr. i samme kvartal sidste år.
Fraregnet engangsindtægter fra bl.a. salg af kontorbygninger giver det Falck en underliggende overskudsgrad (ebita-margin) på 7,1 pct. mod 5,2 pct. i samme periode sidste år.
På bundlinjen kommer Falck ud af kvartalet med et plus på 87 mio. kr. mod 8 mio. kr. i første kvartal sidste år.
Topchef Jakob Riis skriver i regnskabet, at han ser tallene som en bekræftelse på, at selskabets finansielle og strategiske turnaround kører efter planen.
Tabte 915 mio i 2018
I hele 2018 tabte Falck 915 mio. kr. på bundlinjen, fordelt på 551 mio. kr. fra fortsættende forretninger samt 364 mio. kr. fra ophørende forretninger.
Trods tabet lagde topchef Jakob Riis vægt på, at det var meget at være glad for i 2018-tallene, og at redningskoncernen er på rette vej i den igangværende turnaround.
Her hæftede direktøren sig ved et positivt driftsresultat før af- og nedskrivninger, ligesom den underliggende overskudsgrad steg til 4,7 pct. mod 2,4 pct. i 2017.
Der blev samtidig lanceret et nyt spareprogram, hvor der skal findes og implementeres besparelser for 500 mio. kr. i forhold til 2019 med effekt fra 2020.
“Vi taber godt en halv milliard i år på de fortsættende forretninger, og hvis vi kan levere nøjagtig den samme forretning til næste år med en halv milliard mindre i omkostninger, så er vi ved at være der, hvor vi kan levere et afkast til vores investorer,” sagde Jakob Riis i den forbindelse.
Bios-krav fortsat uafklaret
Konkurrencerådets afgjorde i starten af februar, at Falck i den meget omtalte Bios-sag i årene 2014-2015 under den daværende topchef, Allan Søgaard Larsen, har misbrugt sin dominerende position på markedet for ambulancekørsel i Danmark til med en målrettet smædekampagne at fordrive den hollandske konkurrent fra landet.
Da Falck droppede at anke afgørelsen, lagde Bios adm. direktør, Stef Hesselink, kort efter vejen forbi København og bedyrede, at Falck og Jakob Riis snart kunne forvente at modtage et erstatningskrav på et trecifret millionbeløb.
“Vi kan dokumentere, at vores danske forretning ville have været profitabel, hvis ikke det havde været for Falck, og vi forventer at blive fuldt ud kompenseret for de tab, som Falck og deres medsammensvornes ulovlige aktiviteter har påført os,” sagde Stef Hesselink, da Børsen mødte ham i februar.
Men der er stadig ikke landet noget erstatningskrav hos Falck, fremgår det af regnskabet for første kvartal.
Her står der dog, at Falck forventer, af resultaterne for 2019 vil blive negativt påvirket af betalingen af en potentiel bøde og kompensation for “dokumenterede tab som følge af Konkurrencerådets afgørelse”.
Jakob Riis har også tidligere slået fast, at han er parat til at “investere alle de ressourcer, der skal til, for at Falck får gjort op med fortiden og kommer videre”.
“Hovedopgaven er at finde ud af, hvad de har haft af dokumenterede tab. Vi sidder også og kigger og analyserer på det. Så mødes vi, får en dialog, og så ser vi, om vi ikke kan lande en aftale,” sagde Jakob Riis i marts.