I fremtiden vil det være muligt at flyve blodprøver og livsvigtig medicin rundt med sundhedsdroner. De flyvende robotter i sundhedssektoren kan være enormt gavnlige, og der er store summer at spare. De estimerede besparelser ligger på 198 mio. kr. om året ifølge Odense Universitetshospital.
Men nu spænder EU-agenturet, EASA, ben for, at dronerne kan komme på vingerne. Det mener Falck, som er et af de firmaer, der lige nu tester droner og ønsker at implementere dem i fremtiden.
“Vores rolle er at være med til at videreudvikle de services, man får i sundhedssystemet, og der er droneprojektet en ny og spændende del af det. En drone vil kunne flyve en distance både hurtigere og billigere, end hvad det ville koste med bil eller færge. Men med den her stramning får vi sværere ved at udvikle de bedste løsninger til borgerne især i yderområderne,” siger Nicolai Laugesen, der står i front for projektet.
Stramningen består primært af, at EASA kræver, at alle droner, der vejer over 4 kg og skal flyve uden for synsvidde over befolkede områder, skal vurderes efter samme principper som bemandet luftfart.
I øjeblikket forholder det sig sådan, at når en drone skal godkendes, udarbejdes der en ansøgning, en såkaldt SORA, hvor droneflyvningen risikovurderes individuelt af de danske myndigheder. Men nu vil agenturet derudover kræve, at dronerne har en EU-typecertificering. Et krav, som for de fleste er helt umuligt, da det er for dyrt.
“Det ligner, at agenturet sætter krav, der er så høje, at de er umulige at leve op til,” siger droneekspert Anders la Cour-Harbo fra Aalborg Universitet.
mio. årligt er de estimerede besparelser med droner i sundhedssektoren
Også ekspert på SDU Kjeld Jensen, som også er tilknyttet sundhedsdroneprojektet, mener, at kravene er for stramme.
“Det er en bombe mod de små droneproducenter, og prisen vil forventeligt blive langt dyrere. Troen på, at droner kan være en god forretning, godt for klimaet og til gavn for samfundet, den falder fuldstændig til jorden, for det er de færreste, der har ressourcerne til typecertificering,” siger Kjeld Jensen.
Nicolai Laugesen i Falck ærgrer sig også over EASA's stramninger.
“Der er stadig et stykke vej før luftfartsindustrien og droneindustrien går godt i spænd. Stramningerne fra EASA vil medvirke til at bremse udviklingen for brug af droner i EU, og det vil helt sikkert have en effekt på, hvornår vi ville kunne implementere dem,” siger han.
EASA fortæller til Børsen i et mailsvar, at kravene til dronerne vil blive vurderet ud fra risikoniveauet.
Men Anders la Cour-Harbo mener, at det netop er det, de ikke gør.
“Det er en bombe mod de små droneproducenter, og prisen vil forventeligt blive langt dyrere
Kjeld Jensen, SDU
“Ved at kræve typecertificering gør de det stik modsatte. Jeg vurderer svaret som værdiløst,” siger han.
Stramningerne begrundes med at give mere sikkerhed, og der henvises her til en drone i Schweiz, der faldt ned, hvor ingen dog kom til skade. Kjeld Jensen mener, at sikkerheden er der allerede via SORA'en, og når man udvikler ny teknologi, vil der ske fejl.
“Hvis vi skruer yderligere op for sikkerhedskravene, så kommer vi ikke videre på et område, hvor vi kan gøre noget godt for arbejdssikkerheden, miljøet og redde liv. Det skal være tilstrækkeligt sikkert,” siger han.
Før når en drone skulle flyve, skulle man udarbejde en SORA (Specific Operations Risk Assessment), og så skulle dronerne vurderes individuelt. Den vurdering skal man stadig lave, men nu kræver EASA samtidig, at dronerne skal typecertificeres, hvis de vejer over 4 kg og skal flyve over befolkede områder uden for synsvidde. Det er både dyrt og krævende og et krav, de færreste dronedistributører kan leve op til. Eksperter finder stramningerne både unødvendige, men også urimelige.
Han bakkes op af Anders la Cour-Harbo.
“Det, som EASA gør ved at henvise til Schweiz, svarer til at vurdere, man ikke skal køre i bil på grund af et enkelt biluheld. Det skal være en balanceret sikkerhed. Det kan man slet ikke sige, det her er. Det slukker udviklingen fuldstændig,” siger han.
