Falck er godt i gang med den kulturændring, som selskabet tidligere på året bebudede skulle gennemføres. Sådan lyder det fra adm. direktør i Falck, Jakob Riis, der overtog topposten i 2017 efter Allan Søgaard Larsen."Vi er især kommet rigtig langt i forhold til, at konkurrence er en præmis for Falck. Det er der ikke nogen i Falck, der er i tvivl om, og hvorfor vi ønsker det," siger Jakob Riis, der i to år har varetaget opgaven med at rydde op efter den gamle ledelse, som igangsatte initiativer, der skulle presse den hollandske konkurrent ud af markedet.