Det estiske flyselskab Estonian Air, er gået konkurs, skriver selskabet på sin hjemmeside. Flyselskabet oplyser, at flyvningerne blev indstillet fra og med søndag morgen.
Det skrev check-in.dk i .weekenden
Konkursen betyder, at den eneste rute mellem Danmark og Estland - ruten København-Tallinn - lukker.
Estonian Air har i længere tid været i økonomiske problemer, og fremtidsudsigterne for det lille selskab tegnede for alvor sort, da EU-Kommissionen påbegyndte en undersøgelse af den støtte, som selskabet har fået fra den estiske stat, skriver check-in.dk.
EU-Kommissionen fastslog lørdag, at der var tale om ulovlig statsstøtte, og derfor skal pengene betales tilbage.
Det har det lille flyselskab ikke midler til, hvilket allerede blev kendt i september måned.
Dengang blev eneste udvej udpeget til at være at lade selskabet gå konkurs og starte forfra. Det er efter alt at dømme det, som sker nu, skriver check-in.dk
Rejsende med Estonian Air mellem 8. november og 10. november vil i første omgang blive ombooket til andre selskaber, oplyser selskabet på sin hjemmeside.
Rejsende fra 11. november og frem har derimod udsigt til at kunne få refunderet deres billet, lyder det fra selskabet. Og krav om refusion skal ske indenfor tre måneder oplyser selskabet.
Estonian Air havde ved konkursen 14 ruter og flåden talte syv fly.
Estonian Air er ejet af den estiske stat, der har 97,34 pct. af aktierne. SAS ejer 2,66 pct. af selskabet.
/ritzau/