Erhvervstilliden hos små virksomheder er lav – men stabil
25. aug. 2025 KL. 10.19
Gem til senere
Erhvervstilliden hos de små og mellemstore virksomheder ligger stabilt. Men lavt. En analyse fra organisationen SMV Danmark viser, at mens de store virksomheders optimisme målt på erhvervstillidsindikatoren er faldet markant fra 100,1 i juli i år til 98,1, så ligger smv’ernes med 97,8 i august på samme niveau som i juli.“Tallene viser tydeligt, at smv’erne samlet er mindre påvirket af uroen på verdensmarkederne og Trumps toldkrige, som i øjeblikket trækker de store virksomheders forventninger ned. De små og mellemstore virksomheder har en mere stabil udvikling, da de overordnet er mindre afhængige af eksport til USA og mere fokuserede på danske kunder og nærmarkederne,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMV Danmark i en pressemeddelelse.