Torsdagens donation på 1 mia. kr. fra A.P. Møller-fonden vakte jubelbrøl, og modtagelsen var varm blandt politikerne, der roste fondens beslutning til de højere luftlag.
”Byen er fuld af folk, der vil sige, at der er tale om et strategiskifte i form af et nyt samfundsengagement efter den gamle skibsreders død,” mener Børsens chefredaktør, Niels Lunde.
Men donationen er ikke et udtryk for et retningsskift for fonden, vurderer Niels Lunde.
"Jeg mener ikke, at man kan tale om et strategiskifte på baggrund af én stor donation. Kigger man på, hvad fonden tidligere har støttet, er der også bløde formål deriblandt. Det er altså donationer, der er givet i Mærsk Mc-Kinney Møllers levetid,” forklarer han.
Fonden før folkeskolen
Før den nuværende fonds formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i går meddelte, at fonden ville sætte 1 mia. kr til rådighed for de danske folkeskoler, har fonden lavet en lang række donationer. Ud af de 1600 ansøgninger fonden modtager, støtter man 200 projekter årligt.
Blandt disse er de meste kendte formodentlig Operahuset, Amaliehaven og den nye arktiske ring i Københavns Zoo.
Men fonden har også tidligere haft andet end Operaens sydtyske kalksten for øje.Der er blandt andet blevet givet tilskud til projekter med fokus på, at flygtninge skulle kunne finde deres pårørende via en web-baseret platform, minerydning samt donationer til institutter og videnscentre.
Derfor mener lektor på Copenhagen Business School, Martin Jes Iversen, da heller ikke, at der er tale om et retningskifte.
"Det er i virkeligheden en opskalering af strategien. Man kan sige, at det er en ny skala, når det drejer sig om 1 mia. kr. til folkeskolen", siger han.
Hvad betyder størrelsen?
Folkeskoledonationens størrelse på 1 mia. kr. er stor, men det er ifølge Niels Lunde ikke nok til at signalere et decideret skifte.
"Jeg vil gerne se flere donationer i den her retning, før vi kan begynde at tale om et decideret strategiskifte,” siger han.
Den vurdering er Martin Jes Iversen ikke helt enig i. Han mener, at donationens størrelse må tages i betragtning. Han vil dog også gerne se flere donationer før et retningskifte er i sigte.
"Jeg er ligeså optaget af donationernes størrelse som deres antal. Det er mere et spørgsmål om, hvor pengene bliver lagt de næste fem til ti år. Ser man mellem en til fem nye donationer i den periode, så må man sige, at der er tale om et retningskifte," vurderer lektoren.
Fonden i fremtiden
Fonden har tidligere været kendt for at være en kende konservativ, men det kan der blive gjort op med med de nuværende medlemmer af bestyrelsen.
Martin Jes Iversen forventer, at fremtidens donationer vil ligge på en middelvej.
"Jeg forventer, at det kunne være midt imellem. Jeg tror, at de tager fondstraditionerne med, når det handler om det forberedende og grundige arbejde. Samtidig tror jeg, at de nye ansigter i fonden vil kigge på en anden type af projekter og dermed vil man populært sagt gå ud af murstenene og ind i værdierne," forklarer Martin Jes Iversen.
