ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Engelske fly skal sikre SAS besparelser

Flyselskabet SAS har valgt at outsource endnu en bid af sine kortdistanceruter.

Det er kommet frem efter, at selskabet har offentliggjort en netop indgået aftale med det engelske flyselskab Flybe, der skal flyve SAS ud af basen i Stockholm.

Flybe skal flyve med i alt fire ATR 72-600-fly for SAS.

“Denne aftale betyder, at vores produktion kan blive effektiviseret yderligere, og vi kan strømline den flåde vores underleverandører flyver med for os,” siger Flemming Jensen, direktør for SAS i Danmark.

Seksårig aftale



I de senere år har SAS forsøgt at øge effektiviteten i selskabet ved at lade andre operatører flyve ruterne, der kræver mindre fly med færre sæder. Således har SAS også et tæt samarbejde med danske Jet Time der flyver for SAS på kortruter ud af København, ligeledes med 70-sæders ATR 72-600-fly.

Aftalen med Flybe løber i seks år. Ifølge SAS afløser aftalen med Flybe en afsluttet aftale med en anden operatør.

SAS afbrød tidligere på efteråret sin aftale med Cimber, der har været underleverandør for SAS siden 2012 med fire 50-sæders CRJ-jetfly.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis