Energiselskab overvejer kinesiske møller i Danmark

En ny politisk aftale om potentiel statsstøtte for milliarder til nye havvindparker har skabt splittelse i energibranchen.

Eurowind, der er en af de største udviklere af landvind- og solcelleparker i Danmark, har kaldt aftalen en skævvridning af konkurrencen, som ifølge selskabet kan få store konsekvenser for udbygningen af støttefri grøn energi på land. 

Udsigten til dét pres får nu energiudvikleren til overveje at bruge kinesiske vindmøller til kommende landvindparker i Danmark. Det fortæller Jens Rasmussen, der er adm. direktør for Eurowind.

“Det her tvinger landvindudviklerne til at kigge mere mod Kina,” siger han.

Ifølge Jens Rasmussen kan indkøb af de billigere kinesiske komponenter være en “nødvendig løsning” for at sikre, at økonomien i fremtiden hænger sammen i selskabets danske landvindprojekter. Det gælder også kinesiske vindmøller:

Politik

Milliarder på vej til havvindmøller. Men dilemmaer lurer i gigantaftale

“Vi har egentligt ikke noget ønske om det her, men vi mener bare, at industrien tvinger os til at kigge i andre retninger. For vi skal have sænket omkostningerne nu, når man i Danmark vil smide omkring 60 pct. statsstøttet energi ind i et marked,” siger han.

“Det kan man enten gøre ved, at de vestlige vindmølleproducenter sænker priserne på det udstyr, vi skal bruge. Ellers må vi kigge andre steder hen,” fortsætter direktøren, der til efteråret tager på det, Eurowind selv kalder en “studietur” til Kina.

Kritik af havvindstøtte

Udtalelserne kommer efter, at regeringen i maj indgik en stor aftale om et nyt udbud af tre havvindparker på i alt 3 gigawatt. Aftalen landede i kølvandet på, at danmarkshistoriens største havvindudbud floppede.

I aftalen har havvindudviklerne mulighed for at sikre sig statsstøtte på op mod 55,2 mia. kr. Det vides dog ikke, hvor stort støttebehovet viser sig at være. 

Uanset mener Jens Rasmussen, at havvindudviklerne nu har udsigt til et statsstøttet sikkerhedsnet, som vil skævvride konkurrencen. Ifølge Eurowind risikerer den kraftige udbygning af statsstøttet havvind bl.a. at drive elprisen kraftigt ned. 

Det vil underminere indtjeningen fra de støttefri projekter på land, som leverer strøm i det samme marked. Flere fremtidige landvindprojekter i Danmark – også hos Eurowind – kan derfor hænge i en tynd tråd, mener direktøren.

“Hvis vi står foran en endelig investeringsbeslutning, og vurderingen er, at vi skal kunne levere kilowatt-timerne til en bestemt omkostning, og man udelukkende kan det med en anden teknologi end fra Vesteuropa, så er vi nødt til at overveje det,” siger han med henvisning til kinesiske vindmøller.

Studietur til Kina

Jens Rasmussen afviser at svare på, om Eurowind er i konkrete forhandlinger med kinesiske producenter om vindmøller til projekter i Danmark eller andre lande.

I dag har energiudvikleren ikke indgået den type ordrer, men til efteråret tager Eurowind på det, selskabet kalder en “studietur” til Kina. Her skal ledelsen bl.a. se nærmere på kinesiske vindmøller, men også andre teknologier som solceller og elektrolyseanlæg.

Også landvindudvikleren Wind Estate, der samarbejder med Eurowind om flere projekter, mener, at den nye havvindaftale vil presse de landbaserede projekter.

Flere af selskabets danske udviklingsprojekter risikerer i sidste ende at måtte lade livet, fortæller adm. direktør Ane Mette Lysbech-Kleis, der ikke vil udelukke, at vindmøller fra Kina kan blive et modsvar på det pres.

“Når vi bliver presset som nu, hvor vi skal vælge, hvorvidt projektet kan eksekveres på eller ej, skal vi være super kritiske og kreative på vores supply chain. Jeg ser det ikke som noget odiøst at gå til Kina for at købe vindmøller,” siger hun.

Til Wind Estates kommende projekter, der skal opføres i 2026 og 2027, har selskabet bestilt europæiske vindmøller, men direktøren vil ikke afvise at købe kinesiske vindmøller til de projekter, der skal opføres længere ude i fremtiden:

“Bestemt ikke. Spørgsmålet handler om at få projekterne til at leve og overleve. Jeg vil hellere have et projekt med kinesisk teknologi i møllerne end at afvikle forretning,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis og kalder det en “reel mulighed”.

Børsen har forsøgt at få et interview med klima- og energiminister Lars Aagaard (M), der afviser at kommentere energiudviklernes udtalelser om kinesiske vindmøller.

Ingen danske vindmølleparker er i dag opført med kinesiske vindmøller. Det er derimod et fåtal af de europæiske, og i dele af branchen ulmer en frygt for, at de kinesiske vindmølleproducenter vil have held med for alvor at sparke døren ind til Europa.

Ifølge Wind Europe tilbydes de kinesiske vindmøller til en pris, der er 30-50 pct. lavere end de europæiske og med lange betalingsfrister. Brancheorganisationen har kaldt det et bevis på, at Kinas mølleproducenter nyder godt af massiv statsstøtte, der kan forvride konkurrencen.

Skaber bekymring

Ifølge Luke Patey, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er de lavere priser hos de kinesiske producenter den primære årsag til, at nogle energiudviklere vælger at se i retning af Kina. Meldingerne vækker bekymring, mener han:

“Der er store besparelser upfront ved at bruge kinesiske vindmøller, men der er også en hel række store omkostninger i det lange løb. For man udhuler i bund og grund den europæiske vindindustri – i hvert fald producenterne,” siger han og påpeger, at et stort kinesisk indtog i Europa – herunder i Danmark – vil koste arbejdspladser.

Virksomheder

Kinesiske vindmøller skaber bekymring – nu undersøges de for ulovlig statsstøtte

“Hvis de landbaserede energiudviklere bringer kineserne ind, er det i princippet også en form for markedsforvridning. Kineserne er kun konkurrencedygtige, fordi de har nydt godt af stordriftsfordele (på det massive hjemmemarked, red.) fra årtier med statsstøtte fra Beijing.” 

Sidste år satte EU-Kommissionen gang i en undersøgelse af, hvorvidt de kinesiske producenter får gavn af ulovlig statsstøtte til at underbyde europæiske konkurrenter. Den er endnu ikke afsluttet.

Luke Patey fremhæver, at vindprojekter er kritisk infrastruktur, og derfor rejser de kinesiske vindmøller også alvorlige spørgsmål om forsyningssikkerhed, risikoen for cyberangreb, mulig fjernkontrol af teknologien og afhængigheden af Kina. 

Seniorforskeren vurderer, at kinesiske vindmøller kan udgøre en reel risiko inden for samtlige af de aspekter.

“Politikerne bør være meget bekymrede. Man kan eksempelvis også se, hvordan Kina har udnyttet deres kontrol over dele af den grønne forsyningskæde for at fremme deres geopolitiske mål,” siger han og henviser til, at Kina eksempelvis har indført eksportrestriktioner på visse kritiske råmaterialer.

“Vi er også stadig i gang med at mindske afhængigheden af russisk gas. Vi bør ikke nu bare øge vores afhængighed af Kina eller andre udenlandske magter inden for vind,” siger Luke Patey.

Han mener derfor, at man i EU og Danmark er nødt til at tage sine forholdsregler, og det vil kræve politisk indgriben at sikre sig mod de sikkerhedsmæssige, politiske og industrimæssige risici, lyder det.

I Tyskland har en foraftale mellem havvindudvikleren Luxcara og den kinesiske vindmølleproducent Mingyang også skabt rystelser både politisk og i branchen. I maj kunne branchemediet Recharge fortælle, at aftalen har vakt bekymringer i det tyske forsvarsministerium.

Fokus på sikkerhed

Hos Eurowind anerkender Jens Rasmussen også, at der skal være styr på sikkerheden, hvis de kinesiske vindmøller skal blive en realitet i selskabets vindprojekter:

“Vi er fuldstændigt både klar over – og i øvrigt også enige i – at der skal være styr på sikkerheden, så der ikke kan sidde nogen i hverken Kina eller USA for den sags skyld og trykke på nogle knapper. Selvfølgelig skal der være styr på det. Men så kunne man jo også spørge, hvor mange af komponenterne i de vestlige vindmøller, som reelt kommer fra Kina,” siger han.

En lignende melding lyder fra Wind Estate:

“Burde vi ikke være gode nok til at sætte nogle systemer op, der bypasser og sikrer, at vores teknologi, som vi har købt, ikke kan styres af tredjepart? Det må vi sørge for, at vi kan,” siger Ane Mette Lysbech-Kleis.

Ifølge Luke Patey fra Diis’ vurdering er det dog “ekstremt vanskeligt” at sikre sig fuldstændigt imod, at eksempelvis de kinesiske producenter fortsat kan tilgå teknologien – der også løbende kræver opdateringer – i vindmøllerne og andre potentielle sikkerhedsbrister.

Det er ikke alle udviklere af landvindparker i Danmark, der melder sig klar til at overveje kinesiske vindmøller. Hos European Energy fortæller adm. direktør Knud Erik Andersen, at det for nuværende ikke er en del af overvejelserne.

“Vi her en ret stor udvikling af landbaserede vindmøller i Danmark, og mange af de projekter er i rigtig god gænge. Vi skal lidt tættere på, før vi kan sige, præcist hvilken teknologi vi vil bruge, men det er ikke sådan, at vi løber rundt og truer med at tage kinesiske møller. Det er ikke den reaktion, vi har,” siger direktøren, der også erklærer sig modstander af aftalen om mulig statsstøtte til havvind.