ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Endnu en CSR-profil siger farvel til Mærsk

John Kornerup Bang, chefklima-rådgiver hos Mærsk, forlader koncernen. Arkivfoto: Laust Jordal
John Kornerup Bang, chefklima-rådgiver hos Mærsk, forlader koncernen. Arkivfoto: Laust Jordal

Endnu en af Mærsks profiler indenfor området med bæredygtighed, klimarådgiveren John Kornerup Bang, forlader den store transportkoncern med udgangen af juni efter mere end ti år.

Det har været en periode, hvor shippinggiganten har ændret sit image fra at være set som en forureningssynder til at være en virksomhed, der går forrest i shippingbranchens bestræbelser for at blive miljøbevidst og CO2-neutral.

Mærsk bekræfter hans afsked:

“John Kornerup Bang har i mere end et årti spillet en nøglerolle i Mærsks bæredygtighedsindsats og har sat klare aftrýk også på den samlede branche og dens skift over til en mere bæredygtig fremtid,” siger teknikchef Palle Laursen bl.a. i en kommentar.

John Kornerup Bang har i mere end et årti spillet en nøglerolle i Mærsks bæredygtighedsindsats.

Palle Laursen, teknikchef, Mærsk

Nyheden kommer få måneder efter, atMærsk vakte opsigt ved helt at nedlægge sin centrale afdelingfor bæredygtighed, hvilket også betød en afskedigelse af Mærsks hidtidige direktør med ansvar for bæredygtighed, Annette Stube.

Nedlæggelsen af den prisvindende afdeling betød, at et antal medarbejdere blev flyttet ud i andre forretningsenheder med henblik på at indarbejde bæredygtighedsarbejdet i den kommercielle afdeling og bringe det tættere på den daglige forretning.

En af disse medarbejdere var netop John Kornerup Bang, der påtog sig opgaven med at integrere bæredygtighed ind i Mærsks kerneforretning.

Mærsk anvender i sin skriftlige kommentar udtrykket, at “det er blevet besluttet”, at John Kornerup Bang skal fratræde efter at have integreret klimaarbejdet i Mærsks afdeling for flådeteknologi.

Stillet overfor et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt det er hans egen beslutning eller en afskedigelse, uddyber Mærsks kommunikationsafdeling, at fratrædelsen er besluttet i fællesskab, fordi opgaven var løst.

Hovedpersonen siger i en kortfattet skriftlig kommentar, at det for ham har været “et privilegium at stå i spidsen for Mærsk's rejse” mod bæredygtighed.

Men nøjagtigt som CSR-direktørens farvel ved nytår har klimarådgiverens afsked vakt debat i det faglige miljø af CSR- og bæredygtighedseksperter i Danmark.

Her opfatter man signalet fra Mærsk om både at have ambitiøse, grønne mål – og samtidig at nedlægge interne ekspertfunktioner med viden om den grønne omstilling – som kritisk og problematisk. Men det er Mærsk uenige i:

”Det væsentlige grundarbejde, som John Kornerup i samarbejde med andre har gennemført, har været helt nødvendigt for, at vi nu kan stå i en næste fase med en decideret arbejdsplan på klimaområdet for de næste 10 år. Vores fokus ligger fremadrettet på at eksekvere på denne klimaplan. Derfor er vores tekniske organisation nu dybt involveret i at skabe forudsætningerne for det første klimaneutrale skib, som skal være klar inden 2030, hvis vi som virksomhed skal nå at gøre hele vores flåde klimaneutral i 2050," siger Palle Laursen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis