ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Eli Lilly får Trulicitys hjerte-kar-fordele godkendt i USA

Novo Nordisks amerikanske konkurrent Eli Lilly har fået en ekstra godkendelse til diabetes 2-midlet Trulicity, der fremover også kan markedsføres som hjerte-kar-middel over for type 2-diabetikere.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har således godkendt, at Trulicity reducerer antallet af alvorlige hjerte-kar-hændelser, som blodprop, slagtilfælde og hjerte-kar-død, i type 2-diabetikere, der har etableret hjerte-kar-sygdom, eller har flere hjerte-kar-mæssige risikofaktorer.

Det fremgår af en meddelelse fra Eli Lilly natten til lørdag.

Med godkendelsen bliver Trulicity det første diabetes-2-middel, der anerkendes af myndighederne for at reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-tilfælde i voksne, der ikke fået observeret hjerte-kar-sygdom, men kun har flere risikofaktorer, der peger i den retning.

Novos diabetes-2-lægemidler i samme lægemiddelklasse, Victoza og Ozempic, har også fået en godkendelse i USA vedrørende reduktion af alvorlige hjerte-kar-tilfælde, men kun i patienter, der har etableret hjerte-kar-sygdom.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis