På én og samme dag markerer Danmark sig som noget nær en ubestridt verdensleder i virksomheders sociale ansvar.
I den ene måling - offentliggjort i går ved topmødet i Davos - kåres Chr. Hansen-koncernen til verdens mest bæredygtige virksomhed, målt af analysehuset Corporate Knigths efter en række kriterier, hvor især "ren omsætning" tæller.
Næsten samtidig udpeges Carlsberg som verdens-etter af WEF - kritieriet er nu at være bedst i cirkulær økonomi, som er en anden måde at definere bæredygtighed på.
Forvirret? Det kan to eksperter i CSR og bæredygtig virksomhedsdrift egentlig godt forstå.
"Ranglister af denne art bør man altid tage med nogen forsigtighed, navnlig hvis de postulerer at lave eksakte målinger af noget så komplekst som bæredygtighed. Det er opmuntrende og velfortjent for de virksomheder, der fremhæves, men man må man ikke konkludere alt for hårdt på resultatet," advarer professor Andreas Rasche, der forsker i bæredygtighed på CBS.
Vanskeligt med enkle tal
Også Helene Regnell, medindehaver af LEAD Sustainability, der rådgiver firmaer om bæredygtig drift, peger på, at der er såre vanskeligt at opgøre social ansvarlighed og bæredygtighed i enkle tal og ranglister:
"Der er ikke tvivl om, at analysehuset Corporate Knights gør et reelt og kvalificeret forsøg på at identificere en række indikatorer på virksomheders bæredygtighed. Metoden er lagt åben frem, så alle kan sætte sig ind i, hvordan de er nået frem til listen. Det er professionelt og solidt arbejde. Men når det er sagt, så kan man altid stille sig spørgende overfor resultatet. Er Chr. Hansen virkelig en mere bæredygtig virksomhed end Ørsted? Og hvad med Vestas, der optræder som nummer 34 foran Novo Nordisk på plads nummer 58?" spørger Helene Regnell, der har 20 års erfaring som CSR-rådgiver.
Begge eksperter mener dog, at man uden betænkelighed kan drage en sikker konklusion: Danmark er langt fremme i forhold til andre lande i indsatsen for bæredygtig virksomhedsledelse. Andreas Rasche mener, at en del af forklaringen er kulturel:
"Det skaber en god klangbund for at arbejde med bæredygtighed. Mange ting, der er selvfølgeligheder i Danmark - for eksempel medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer - er slet ingen selvfølge i mange andre lande," påpeger CBS-professoren.