Det har været nogle dramatiske uger i skandinavisk luftfart med strejker hos både SAS og Norwegian.
Men ser man historisk på det, er strejker blandt personalet hos flyselskaber nærmere reglen end undtagelsen.
Og det er der flere årsager til, forklarer arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen.
”Hvis Grundfos er konkurrenceudsat, så flytter de produktionen fra Sønderjylland til Polen, og på den måde slipper de for strejkeriet. Men det gør du jo ikke på samme måde med et flyselskab, og det gør så, at man i stedet hele tiden må presse de danske lønninger ned. Det er jo sjældent noget, som lønmodtagere synes godt om. Og så strejker de, som vi ser det i SAS lige nu,” siger Carsten Strøby Jensen.
Fra monopol til fri flyvning
Siden slutningen af 80’erne er der sket en liberalisering af flybranchen, og det har ifølge Carsten Strøby Jensen kunne mærkes på konkurrenceniveauet og derfor også på lønningerne hos flypersonalet, der kun er gået én vej – nemlig nedad.
Og det fører til strejker.
”Lavprisselskaber som for eksempel Ryan Air vinder frem, og det gør jo, at SAS og de andre gamle selskaber løbende ser sig nødsaget til at reducere lønningerne og omkostningerne ved flyvningerne på en helt anden måde, end man ville se i nogle andre brancher, ” siger Carsten Strøby Jensen.
Det er en meget anderledes situation, end flyselskaberne og deres personale har været vant til.
”I de gode gamle dage deltes SAS og et belgisk selskab for eksempel om strækningen til Bruxelles. Så kunne man tage 6000 kr. for sådan en billet. Det gav rum til meget gunstige løn og arbejdsvilkår. Dengang kunne man flyve en oversøisk destination, og så kunne personalet holde en uges fri på destinationen, inden de ifølge reglerne måtte flyve hjem igen, ” forklarer Carsten Strøby Nielsen.
Magtfulde medarbejdere
Når flypersonalet vælger at strejke, kan det mærkes på selskabets pengepung. Og det er en anden årsag til, at strejke blandt flypersonale er en populær måde at blive hørt på, mener Carsten Strøby Jensen.
”Vi har jo at gøre med nogle stærke medarbejdergrupper. Når de nedlægger arbejdet, så stopper de indtægten for virksomheden med det samme”.
På den måder adskiller flybranchen sig også fra mange andre brancher.
”Sådan fungerer det jo ikke på de fleste andre arbejdspladser. Hvis jeg og mine ansatte på universitetet strejkede, så var der jo ikke et øje, der lagde mærke til det. Men hos SAS og andre flyselskaber mister man penge fra det sekund, strejken starter, ” siger arbejdsmarkedsforskeren og fortsætter:
”Det er derfor svært for en arbejdsgiver at lade som om, at det ikke gør noget. Og det udnytter flypersonalet selvfølgelig,” siger han.
Men ser man historisk på det, er strejker blandt personalet hos flyselskaber nærmere reglen end undtagelsen.
Og det er der flere årsager til, forklarer arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen.
”Hvis Grundfos er konkurrenceudsat, så flytter de produktionen fra Sønderjylland til Polen, og på den måde slipper de for strejkeriet. Men det gør du jo ikke på samme måde med et flyselskab, og det gør så, at man i stedet hele tiden må presse de danske lønninger ned. Det er jo sjældent noget, som lønmodtagere synes godt om. Og så strejker de, som vi ser det i SAS lige nu,” siger Carsten Strøby Jensen.
Fra monopol til fri flyvning
Siden slutningen af 80’erne er der sket en liberalisering af flybranchen, og det har ifølge Carsten Strøby Jensen kunne mærkes på konkurrenceniveauet og derfor også på lønningerne hos flypersonalet, der kun er gået én vej – nemlig nedad.
Og det fører til strejker.
”Lavprisselskaber som for eksempel Ryan Air vinder frem, og det gør jo, at SAS og de andre gamle selskaber løbende ser sig nødsaget til at reducere lønningerne og omkostningerne ved flyvningerne på en helt anden måde, end man ville se i nogle andre brancher, ” siger Carsten Strøby Jensen.
Det er en meget anderledes situation, end flyselskaberne og deres personale har været vant til.
”I de gode gamle dage deltes SAS og et belgisk selskab for eksempel om strækningen til Bruxelles. Så kunne man tage 6000 kr. for sådan en billet. Det gav rum til meget gunstige løn og arbejdsvilkår. Dengang kunne man flyve en oversøisk destination, og så kunne personalet holde en uges fri på destinationen, inden de ifølge reglerne måtte flyve hjem igen, ” forklarer Carsten Strøby Nielsen.
Magtfulde medarbejdere
Når flypersonalet vælger at strejke, kan det mærkes på selskabets pengepung. Og det er en anden årsag til, at strejke blandt flypersonale er en populær måde at blive hørt på, mener Carsten Strøby Jensen.
”Vi har jo at gøre med nogle stærke medarbejdergrupper. Når de nedlægger arbejdet, så stopper de indtægten for virksomheden med det samme”.
På den måder adskiller flybranchen sig også fra mange andre brancher.
”Sådan fungerer det jo ikke på de fleste andre arbejdspladser. Hvis jeg og mine ansatte på universitetet strejkede, så var der jo ikke et øje, der lagde mærke til det. Men hos SAS og andre flyselskaber mister man penge fra det sekund, strejken starter, ” siger arbejdsmarkedsforskeren og fortsætter:
”Det er derfor svært for en arbejdsgiver at lade som om, at det ikke gør noget. Og det udnytter flypersonalet selvfølgelig,” siger han.
