ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert: Konkurs behøver ikke betyde at SAS er fortid

SAS er truet på livet, men en konkurs behøver ikke nødvendigvis betyde, at SAS-flyene forbliver på jorden. Rekonstruktion er en mulighed.

Det siger ekspert i konkursret ved Handelshøjskolen i Göteborg, Marie Karlsson-Tuula, til expressen.se.

"SAS har rent objektivt gode forudsætninger for en virksomhedskonstruktion. Der er fortsat aktivitet, men finansieringen halter. En rekonstruktion er til for atter at få lønsomheden tilbage i selskabet," siger Marie Karlsson-Tuula.

Hun mener, at den største fordel ved en rekonstruktion er, at virksomheden kan fortsætte med at flyve.

"Først må man finde en rekonstruktør, som man stoler på som rådgiver. Derefter skal man undersøge, hvad markedet vil have. Måske kan man lukke sit hovedkontor eller frasælge visse aktiviteter. Noget, som kan hjælpe selskabet med at blive lønsomt," siger Marie Karlsson-Tuula til expressen.se.

Hun slår dog fast, at historikken viser, at en rekonstruktion ofte bare er forstadiet til en senere konkurs.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis