Opdateret med kommentar fra Novo Nordisk
Novo Nordisk har overtaget en fabrik fra Purdue Pharma i Treyburn-området, som ligger nord for Durham i North Carolina, knap 90 km fra den danske medicinalkoncerns tocifrede milliardinvestering i nye fabrikker i Clayton, USA. Det skriver Bioprocess International.
Begge produktionsfaciliteter skal sikre produktionen af orale midler, først og fremmest tabletten oral semaglutide, som ventes godkendt i USA i september, og som ventes at være en væsentlig drivkraft for væksten i Novo Nordisk i de kommende år.
En e-mail fra Purdues topchef Craig Landau er blevet offentliggjort på medietcafepharma.com, hvor topchefen fortæller, at en gennemgang af selskabets faciliteter har ført til salget til Novo Nordisk. Novo Nordisks pressechef Mette Kruse Danielsen bekræfter handlen overfor mediet. Ingen finansielle detaljer afsløres.
Novo Nordisk bekræfter, at fabrikken bliver ansvarlig for tabletter og pakning af oral semaglutide, samt fremtidige orale produkter, og skal støtte de nærtliggende fabrikker i Clayton sammen med produktionsfaciliteterne i Danmark.
Novo Nordisk har i dag produktion af oral semaglutide-tabletter i Måløv, men endnu ikke i USA, og købet skal sikre en lokal forsyning af tabletter til det amerikanske marked.
"Fabrikken i Clayton kommer til at producere det aktive lægemiddelstof (API) oral semaglutide, men kommer ikke til at producere og pakke pillerne, det sker i dag i Måløv og om et par år så også i tabletfabrikken i Durham," skriver Henrik Steen Jensen, corporate vice president, Oral Finished Products, Product Supply i Novo Nordisk i en e-mail til Børsen tirsdag.
"Investeringen understøtter samtidig vores miljøambition om nul miljøpåvirkning i og med, at vi vil kunne minimere transporten af tabletprodukter på tværs af Atlanten," skriver Henrik Steen Jensen.
Fabrikken i Treyburn er fra 2014, og ifølge Novo Nordisk vil det kræve en ombygning af fabrikken inden selskabet kan tage den i brug, hvilket nok vil tage et par år.
“Derefter følger mange måneders afprøvning og indkøring, inden vi er klar til at søge om FDA-godkendelse af fabrikken. Den største investering bliver at ombygge fabrikkens procesområde med henblik på at installere, kvalificere og validere en ny tabletterings- og pakningsproces til fremstilling af Novo Nordisks produkter," skriver Novo-direktøren.
Analytikere spår, at Novo Nordisks nye diabetestablet efter fem år på markedet kan sælge for over 20 mia. kr., mender er meget store forskelle i estimaterne, da prisen på tabletten, som endnu er ukendt, vil være afgørende for Novo Nordisks succes på tabletmarkedet.
Novo Nordisk ventes at overtage fabrikken i Treyburn 1. december 2019.

Aktie: Novo Nordisk B