Den hurtigtvoksende sportskæde Sport 24 gør nu klar til at tage et opgør med kædens udlejere i et forsøg på at stå bedre rustet, hvis der kommer en ny sundhedskrise.
Sport 24-direktør Lars Elsborg vil have “en seriøs dialog” med udlejerne om at få lavet nye lejekontrakter, der giver rabat, hvis myndighederne igen tvinger kæden til at holde butikker lukket.
Det sker, efter at Sport 24 har haft tvangslukket 18 butikker i storcentre, og det har ifølge direktøren kostet millioner i både tabte indtægter og udgifter til husleje.
“Derfor vil han have lavet kontrakterne om, så regningen bliver delt mellem kæden og udlejerne, hvis Danmark skulle blive ramt af en ny krise som udbruddet af coronavirussen (covid-19).Hvis vi ikke får tilpasset lejekontrakterne, vil de ikke blive forlænget. Så flytter vi bare butikken
Lars Elfsborg, direktør, Sport 24
“De lejekontrakter, vi har, bliver vi nødt til at kigge igennem, og så giver det sig selv, at hvis vi ikke får tilpasset lejekontrakterne, vil de ikke blive forlænget. Så flytter vi bare butikken,” siger Lars Elsborg, der ikke mener, at de nuværende kontrakter er “tilpasset virkeligheden.”
Han vil undgå, at kæden igen kommer i en situation, hvor huslejen er uændret, selvom omsætningen står stille, hvis der bryder en ny pandemi ud i de kommende år.
“Lejekontrakterne kan ikke bare køre som en subvirkelighed ved siden af. De bliver nødt til at afspejle den verden, som vi kigger ind i nu,” siger han.
Opgøret kommer i kølvandet på et netop offentliggjort regnskab, hvor Sport 24 kommer ud af 2019 med det bedste resultat siden stiftelsen i 2012.
Kæden, der blev dannet, da en række butikker i bl.a. Intersport- og Sport Direct-kæderne gik sammen, lander et resultat efter skat på knap 23 mio. kr. mod et lille overskud på 231.000 kr. året før.
Samtidig vokser toplinjen med 11 pct. til lidt over 1,1 mia. kr., mens driftsresultatet stiger fra 3,9 mio. kr. i 2018 til 32,9 mio. kr. sidste år. Rekordresultatet har også smittet af på egenkapitalen, der er blevet 23 mio. kr. højere og når 186 mio. kr.
pct. forventer Sport 24 at toplinjen vil dykke i 2020. Sidste år omsatte kæden for 1,13 mia. kr.
Han regner med, at der vil blive skåret 12 pct. af den budgetterede omsætning i år, og at det i værste fald vil vende overskuddet til et underskud på mellem 5-10 mio. kr.
Derfor vil han være forberedt, hvis krisen trækker ud, eller det ender med endnu en nedlukning senere i år. Han vil dog ikke stille et ultimatum for udlejerne, men mener, at “der skal tages et opgør”, fordi “tiden er ikke til” de nuværende kontrakter.
“Vi er sindige jyder, så vi snakker altid om tingene, men der kan komme situationer, hvor vi er nødt til at sige, at det ikke giver mening, at vi skal betale en eller anden husleje i en fast struktur, når vi ved, at verden kan vælte om tre måneder, fordi der kommer en ny pandemi,” siger han.
Sport 24, der har 66 egne butikker, holder fortsat lukket i 18 butikker og har hjemsendt 270 ud af ca. 1200 ansatte. Kæden er langt fra ene om at forsøge at få et opgør om husleje.
Som Børsen har skrevet, har bl.a. sengetøjskæden Jysk, der er ejet af Lars Larsen-familien, tidligere forsøgt at få udlejerne til at sænke huslejen i koncernens 107 butikker i Danmark under krisen.
I slutningen af marts skrev den børsnoterede detailkæde Matas til udlejere, at de gerne ville have hensat huslejebetalingerne i tre måneder.
Tøjimperiet Bestseller, der fortalte, hvordan de stod i “en vanskelig situation” i et marked, der “fuldstændigt er forsvundet,” har tidligere fået hård kritik for at bremse betalingerne. Koncernen har dog siden betalt husleje hos alle sine udlejere i Danmark.