Den konkursramte pizzakæde Domino's, der drejede nøglen om i Danmark i marts, fortsætter alligevel på det danske marked.
Resterne af kæden er blevet solgt tirsdag aften til det børsnoterede australske selskab Domino's Pizza Enterprises, der i forvejen driver omkring 2.400 restauranter i Australien, New Zealand og Europa.
Ifølge en fondsbørsmeddelelse har det australske selskab betalt i omegnen af 2,5 mio. euro, svarende til 18,7 mio. kr., for kæden.
Simon Lagrelius, der er partner hos Kammeradvokaten og en af de to kuratorer i konkursboet, forklarer, at Domino's Pizza Enterprises har købt "stort set alle de danske restauranter."
"De lejemål, som der var tilbage på tidspunktet for konkursen, er det, som vi i det store hele har fået solgt videre," siger han.
Ifølge Simon Lagrelius er det australske selskab den største franchisetager af Domino's-restauranter på verdensplan.
Forventeningen er, at selskabet kan drive cirka 24 restauranter videre i Danmark, siger han.
Anklaget for fusk
Både antallet af butikker og den samlede købesum for resterne af konkursboet efter The Scandinavian Pizza Company, som hovedselskabet bag pizzakæden hed før konkursen den 4. marts, kan dog stadig ændre sig, oplyser konkursboets anden kurator, Morten Hans Jakobsen, partner hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.
"Det er et foreløbigt beløb, men det er ikke sikkert, at det ender med det præcise beløb på 2,5 mio. euro," siger Morten Hans Jakobsen, der forklarer, at kuratorerne i de kommende 3-4 uger skal have de sidste praktiske detaljer på plads om handlen.
"Antallet af restauranter, som den australske køber overtager, afhænger af, om udlejerne vil fortsætte med de nye lejere. Det er vi i fuld gang med at få afklaret og vi har været i løbende dialog med udlejerne hele vejen igennem," siger han.
Købet, der blev meldt ud på den australske børs onsdag morgen, kommer efter en turbulent tid for den danske del af Domino's Pizza, der stammer fra USA.
Kæden blev således ramt af kritisk medieomtale i efteråret 2018, da TV2-programmet "Operation X" afslørede, at en række Domino's-restauranter i flere tilfælde havde fusket med datomærkninger og samtidig havde omfattende problemer med hygiejnen.
Flere Domino's-restauranter forsøgte efterfølgende at skjule de sure smileys fra tidligere fødevarekontroller ved at gennemføre et formelt ejerskifte.
Ville være på størrelse med McDonald's
Efter konkursbegæringen forklarede Hans Barslund, der var bestyrelsesmedlem i den danske del af kæden, til Børsen, at historierne om dårlig hygiejne og fusk med datomærkninger "i sidste ende har fjernet forretningsgrundlaget" for Domino's i Danmark.
Ifølge Morten Hans Jakobsen er de nye ejere også klar over, at den danske del af kæden har været involveret i en fødevareskandale.
Men den australske køber er ifølge kuratoren overbevist om, at kæden "sagtens kan gøre sig fri af den gamle ejers drift."
"Det skyldes jo også, at der nu kommer en enorm spiller på markedet, som har orden i sagerne og kører en veldrevet og lean butik med mere end 2.400 restauranter rundt om i verden, så de har anderledes godt styr på konceptet og driften end de tidligere ejere," siger han.
Den danske del af den amerikanske pizzakæde blev i 2011 købt af den svenske investor Gustave Geisendorf.
To år senere købte også Just Eat-millionæren Jesper Buch sig ind i The Scandinavian Pizza Company, der oprindeligt havde som ambition, at kæden skulle være lige så store i Danmark som burgerkæden McDonald's.
I 2013 forklarede Jesper Buch også til Børsen, at selskabet skulle børsnoteres inden for fem til otte år. Det skete som bekendt ikke.