Flere selskaber har tilbudt at opstille havvindmøller i to nye områder i de danske farvande, efter staten siden efteråret har haft områderne til nye havvindmølleparker i udbud.
Dermed er der igen udsigt til, at der skal opstilles havvindmøller i dansk farvand efter et fejlslagent udbud i slutningen af 2024, og øgede omkostninger for branchen fik staten til at tilbyde i alt 55,2 mia. kr. fordelt på tre havvindmølleparker.
Det oplyser Energistyrelsen, efter selskaberne onsdag havde deadline for at indsende deres bud.
Det er endnu ikke oplyst fra styrelsen, hvilke selskaber der har budt, hvor mange selskaber der har vist interesse, eller hvilken pris der er budt.
I havvindudbuddet tilbyder selskaber at levere el til nettet til en aftalt pris. Statsstøtten på i alt 55,2 mia. kr. inklusive moms er fordelt på tre projekter. De er afsat for at supplere den afregningspris, som selskaberne kan få for el på det frie marked.
FAKTA
En særlig støttemodel
- Contract for Difference, eller cfd, er en særlig støttemodel, som nu bl.a. er indført i Polen, Storbritannien, Nederlandene og Danmark. På dansk omtales den også som differencekontrakt.
- Staten garanterer en afregningspris på elproduktionen over 20 år. Afregningsprisen fastsættes gennem havvindudbud, hvor udviklere konkurrerer om den laveste pris pr. mulig produceret kilowatt-time.
- Hvis strømprisen, når parken er opført, er lavere end den aftalte pris, kompenseres udvikleren af staten. Hvis strømprisen er højere, skal udvikleren omvendt betale differencen til staten. Dermed afhænger støtten af udviklingen i elmarkedet.
- Modellen deler risikoen mellem staten og udvikleren, der er sikret en fast, forudsigelig indtægt fra havvindparken.
- Det nye udbud benytter for første gang i verden ikke den faktiske mængde leverede energi, men et beregnet tal for kapaciteten, når støtten skal beregnes. Det skal sikre, at en ny havvindmøllepark ikke har incitament til at levere el, når der er for stort udbud og dermed negative eller meget lave elpriser.
“Modellen betyder, at staten garanterer havvindproducenterne en fast pris for deres strøm med et nettoudbetalingsloft på henholdsvis 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø,” skriver Energistyrelsen om beløbene.
Nyheden bliver positivt modtaget i blandt andet Green Power Denmark, Forsikring & Pension og Dansk Industri, hvor man navnlig glæder sig over de nye vilkår for de bydende selskaber. Udover milliardbeløbene er der blandt andet udsigt til mindre bod, hvis vindmøllerne ikke står klar til tiden i 2032.
“Det er rigtig positivt for den grønne omstilling, at vi fortsat ser interesse for havvind i Danmark. Det understreger, hvor afgørende stabile og attraktive rammevilkårene er,” siger Troels Ranis, direktør i DI Energi, ifølge en pressemeddelelse.
“Vi skal holde fast i momentum og sikre en stabil, langsigtet udbygning af havvind – både i Danmark og i Europa,” fortsætter han.
Statsstøtte nødvendig
Udbuddet er det første siden et stort opslået udbud fejlede i slutningen af 2024. Her valgte ingen selskaber at byde på at opføre havvindmølleparker i de i alt seks havområder, som staten havde tilbudt, blandt andet på baggrund af stigende omkostninger for branchen.
Udbuddet kom med en forventning om, at selskaber ville betale såkaldt koncession til statskassen for tilladelsen til at opføre vindmøller i områderne. Den model blev udviklet efter et politisk ønske, efter at udbuddet af Thor-havvindmølleparken gav en betaling på 2,8 mia. kr.
FAKTA
Det siger selskaberne
Børsen har været i kontakt med en række energiudviklere. Ingen vil bekræfte, at de deltager i udbuddet.
- Andel oplyser i en mail, at selskabet ikke byder, da det ikke flugter med selskabets nye strategi. Det har Andel også oplyst i årsregnskabet 1. maj.
- Ørsted oplyser i en sms: “Som følge af virksomhedens politik oplyser Ørsted ikke om vores engagement i igangværende udbud.”
- Vattenfall oplyser, at de ikke har nogen kommentarer.
- Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, skriver i en mail, at de ikke kommenterer på udbuddet.
- RWE skriver i en mail: “Danmark er et attraktivt marked, og vi er stolte af at opføre landets største havvindmøllepark, Thor. Vi vil ikke kommentere, om RWE har afgivet et bud i de igangværende danske havvindmølleudbud. De danske myndigheder vil offentliggøre resultatet af udbuddene senere.”
Bud er bindende i otte måneder, og Energistyrelsen forventer senest at kunne afslutte udbuddet i januar 2027.
Det fik Energistyrelsen til at gå i dialog med selskaberne og konkludere, at det var nødvendigt med statsstøtte fremover – en konklusion, der har udmøntet sig i et samlet budget på 52,4 mia. kr. for de tre havvindmølleparker, der blev vedtaget udbud for i en politisk aftale sidste år.
Det er de to første af disse tre, der nu har modtaget bud fra interesserede selskaber.
Det drejer sig om de to områder Nordsøen Midt og Hesselø, hvor udbuddet lyder på havvindmølleparker med en kapacitet på hhv. 1 GW og 0,8 GW. Om to år er der budfrist på en tredje havvindmøllepark i Nordsøen – også planlagt til 1 GW.
Til sammenligning er der i dag 17 etablerede havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 2,6 GW. De tre foreslåede parker vil altså i sig selv kunne fordoble den nuværende kapacitet.
Kriseramt branche
Havvind har været ramt af modgang i en række lande de seneste år. Dels har den amerikanske modstand – navnlig fra præsident Trump – blandt andet medført en krise i Ørsted, som i efteråret måtte foretage en kapitaludvidelse. Men også i Europa har der været modvind – og ikke af den produktive slags – på markedet for havvind.
Blandt andet de høje omkostninger til materialer har pustet til pessimismen og været med til at standse flere udbud end blot det danske, blandt andet i Tyskland og Storbritannien.
Ligesom i Danmark er der imidlertid flere udbud, der giver selskaberne mere fordelagtige betingelser i dag end tidligere. Det er med til at vække optimisme, vurderede Søren Lassen, chef for vindresearch hos analysehuset Wood Mackenzie, forleden over for Børsen.
“Der er ingen tvivl om, at håbet er meget større i dag end for bare ét eller to år siden,” sagde han.
“Tiltrængt succes”
På samme baggrund kalder Kristian Jensen, adm. direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, også udbuddet en “tiltrængt succes”.
“Det har været kritiske halvandet år siden det forliste udbud af havvindmøller i december 2024, så udbuddet er en tiltrængt succes. De kommende havvindmølleparker vil levere store mængder grøn strøm, som vi skal bruge til at drive vores elektriske samfund,” siger han ifølge en pressemeddelelse.
“De høje priser på olie og naturgas, som vi oplever lige nu, minder os om, hvor sårbare vi er, så længe vi er afhængige af importeret fossil energi. Et samfund, hvor biler, fjernvarmeværker og virksomheder kører på grøn strøm, er stærkere, grønnere og mere sikkert,” fortsætter han.
Han peger på, at det blandt andet kan få betydning for “tusindvis” af medarbejdere i industri, servicevirksomheder og havne.
Virksomhedernes bud er gældende i otte måneder, men Energistyrelsen har tidligere meddelt, at man foreløbigt sigter på at afklare udbuddet i august.
“Energistyrelsen går nu i gang med at evaluere de indkomne bud. Det endelige resultat af udbuddet vil blive offentliggjort, når evalueringen er afsluttet,” skriver Energistyrelsen.
