Opdateret kl. 13.06- Efter 11 måneder på posten har A.P. Møller-Mærsks finansdirektør Carolina Dybeck Happe besluttet at forlade koncernen, da hun er blevet udnævnt som finansdirektør i den amerikanske teknologi- og industrikæmpe General Electric.
I en kortfattet meddelelse skriver Mærsk, at Carolina Dybeck Happe forlader Mærsk senest i november 2020, da hun "har besluttet at søge en anden udfordring udenfor selskabet".
I en meddelelse på sin egen hjemmeside skriver General Electric, at selskabet har udnævnt Carolina Dybeck Happe som ny finansdirektør med virkning fra starten af 2020.
Børsen har forsøgt at få en kommentar fra Mærsk, men koncernen oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer.
"Jeg har beundret GE’s (General Electric, red.) team, teknologi og globale netværk og brand, og jeg er spændt på at starte i selskabet på et tidspunkt med betydelige muligheder for selskabet. Jeg ser frem til at arbejde med Larry og resten af holdet for at bringe GE fremad i selskabets finansielle, driftsmæssige og kulturelle transformation," siger Carolina Dybeck Happe i en meddelelse på General Electrics hjemmeside.
Carolina Dybeck Happes base bliver GE’s hovedkontor i Boston i USA. Udover GE’s globale finansielle organisation og finansielle aktiviteter, skal Carolina Dybeck Happe stå i spidsen for GE’s digitale teknologi og globale driftsfunktioner.
"Efter en hård global søgeproces, er jeg glad for at byde Carolina velkommen til GE. Hun er en leder, der kommer med en overbevisende blanding af disciplin inden for strategi og kapitalallokering, veludviklede evner inden for drift og ledelsesevner inden for transformation. Hun vil blive en stærk partner, når vi eksekverer på vores planer og forbedrer vores driftsresultater for at positionere GE til en bæredygtig, langsigtet værdiskabelse,” siger H. Lawrence Culp, Jr., adm. direktør og formand for GE i meddelelsen.
Inden Carolina Dybeck Happe kom til Mærsk, var hun finansdirektør i det svenske konglomerat Assa Abloy, der bl.a. gør sig inden for låse-, sikkerheds- og dørløsninger.
Carolina Dybeck Happes meddelelse om en exit kommer kun to uger efter Søren Toft meldte sin afgang som driftsdirektør i Mærsk. Kort efter blev han udnævnt som topchef for rivalen MSC.
Med Carolina Dybeck Happes opsigelse betyder det, at koncerndirektionen i Mærsk nu består af topchef Søren Skou, kommerciel direktør Vincent Clerc og adm. direktør for APM Terminals Morten Engelstoft.
Mærsk-aktien synker til bunds i C25-indekset med et fald på 0,3 pct. til kurs 9430. Før nyheden lå aktien i kurs 9585.

Aktie: A.P. Møller - Mærsk B