Priserne på flybrændstof er nu 45 pct. højere end for bare et år siden. Selvom SAS i nogen grad har sikret prisen på sit forbrug af brændstof for 2011, kommer den voldsomme prisstigning til at udgøre så stor en ekstra omkostning for det skandinaviske flyselskab, at det vil spise den besparelse på 1,5 mia. svenske kroner, som SAS forventer at få ud af sin såkaldte Core-strategi – der har til formål at effektivisere organisationen.