ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dynekongens efterfølger: "Det er på en sørgelig baggrund, at jeg nu er blevet formand”

For første gang siden indtrædelsen som bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, der ejer den verdensomspændende Jysk-koncern, udtaler sønnen og tronfølgeren i dyneimperiet, Jacob Brunsborg, sig nu for første gang på Jysk-koncernens egen nyhedsside GoJysk.

Som søn af Lars Larsen er Jacob Brunsborg vokset op med virksomhedens dna i blodbanen, og Jysk har altid fyldt meget i hans liv.

Han overtog posten som bestyrelsesformand for Lars Larsen Group i sommer, da danmarks ukronede dynekonge og købmand Lars Larsen, måtte træde af på grund af en alvorlig kræftsygdom.
Lars Larsen døde i august – 71 år gammel.

Virksomheder
Sådan er ejerskabet af Lars Larsens imperium: Børnebørnene ejer mest, børnene er med og en fond bestemmer i den sidste ende
Ifølge bestyrelsesformanden har det hele tiden været planen, at han har skulle føre Jysk videre efter sin far og virksomheden skal fortsat forblive på familiens egne hænder.

“Det er på en sørgelig baggrund, at jeg nu er blevet formand, og det er sket alt for tidligt. Til gengæld har det længe været planen, at jeg skulle overtage posten som bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, og det er vigtigt for mig, at de stærke værdier i Jysk lever videre, og at det fortsat er tydeligt for alle, at Jysk er en familieejet virksomhed,” siger Jacob Brunsborg til GoJysk.

Alt er næsten som før

Bortset fra farverne på direktørkontorets vægge er der ikke meget, som er ændret med den nye bestyrelsesformand for bordenden.

Der bliver ikke lagt op til en stor revolution af forretningen. Der skal ikke udstikkes en ny kurs og Lars Larsens visioner, målsætninger og strategi holder ved. Dermed er planen fortsat, at Jysk skal op og runde 5000 butikker rundt om i verden.

“Der er ikke meget, der ændrer sig i forhold til, hvordan Jysk og de øvrige virksomheder har været drevet i de sidste fem år. I den periode har jeg truffet alle de vigtige beslutninger sammen med min far, og derfor har jeg også været en del af de strategiske tiltag, der er gennemført. Derfor skal der heller ikke udstikkes en ny kurs,” siger Jacob Brunsborg.

Jacob Brunsborg var selv ansat i Jysk frem til 2007. Siden da har han koncentreret sig om bestyrelsesarbejdet i Lars Larsen Group. Han påpeger, at den største udfordring bliver at træffe de store beslutninger i selskabet uden sin far.

“Min far var ikke bestyrelsesformand i traditionel forstand, og det bliver jeg heller ikke. For mig er det vigtigt at lytte til ledelsen af de enkelte selskaber og bruge deres ekspertise og viden. Det er sådan vi altid har gjort det, og sådan bliver det også fremover. Det sværeste for mig bliver, at jeg nu ikke længere har min far som sparringspartner, når de store beslutninger skal træffes,” siger Jacob Brunsborg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis