Verdens største crowdfunding-portal Kickstarter har grund til at ærgre sig i disse dage. For den danske iværksættervirksomhed Airtame gør sig i øjeblikket positivt bemærket hos konkurrenten Indiegogo, hvor de på under en måned har rejst 308.000 dollar (1,7 mio. kr.). En succes, som Kickstarter pga. nøl gik glip af."Vi har selv støttet en masse projekter på Kickstarter. Selve miljøet er noget federe, og helhedsoplevelsen er bedre derinde. Men det tager lang tid at få godkendt en kampagne. Og selv om vi havde alt klar, gik der en måned, hvor vi ikke hørte fra dem," siger Jonas Gyalokay, adm. direktør og medstifter af Airtame og fortsætter: