Maersk Drilling har fået en hård start på livet som selvstændigt, børsnoteret selskab på egne, store borerigben, frigjort fra det gamle moderselskab.
Siden børsnoteringen sidste år er aktiekursen lige så stille sivet nedad, i takt med at mange af de gamle Mærsk-aktionærer fandt udgangen.
Så kom coronakrisen og oliepriskrisen og huggede hårdt til mod Drillings finanser. Når olieprisen er dårlig, bremser de naturlige kunder blandt olieselskaberne op og skruer ned for jagten på nye brønde.
Det har tvunget Maersk Drilling til at skære ned på staben både til lands og vands. I august måtte topchef Jørn Madsen annoncere en milliardstor nedskrivning af værdien på sin flåde af 22 borerigge og boreskibe.
Men alting bør ses i en sammenhæng. Og når de overvejende norskbaserede aktieanalytikere, der i dag følger det danske borerigselskab og sektoren, stadig fremhæver Maersk Drilling som et af branchens bedste selskaber, så er det simpelthen fordi, de fleste andre har det meget værre.
Faktisk står det så galt til i borerigindustrien, at seks af Drillings mest markante konkurrenter enten allerede er i konkursbehandling eller tæt på.
Det gælder eksempelvis selskaberne Diamond Offshore og Noble Drilling. De er i såkaldt chapter 11, altså betalingsstandsning på amerikansk.
SelskabetValaris har også netop ansøgt om at komme i kreditskjul efter de amerikanske regler.
Transocean og Pacific Drilling har meddelt, at de har hyret finansielle rådgivere, hvilket ofte er skridtet lige før chapter 11.
Endelig har det norske Seadrill offentliggjort et stort underskud og erklæret, at man evaluerer sin fremtidige kapitalstruktur. Det betyder på almindeligt sprog, at kreditorer skal forberede sig på at veksle gæld til mere usikker aktiekapital.
Adm. direktør i Maersk Drilling Jørn Madsen følger levende med i branchens udvikling. Ikke fordi, han er den skadefro type – men fordi, en grundig oprydning blandt konkurrenterne vil være godt for branchens fremtidige sundhed. Borerigsektoren har det til fælles med rederisektoren, at der er for mange fartøjer til for få kunder og for megen gæld i sektoren – og derfor er en udvikling, hvor der kommer nye ejere til, positivt.
“Finansieringen især af de amerikanske selskaber sker gennem obligationer, modsat i Europa hvor bankgæld er det gængse. Der er mange fonde, der har købt op af disse papirer, og de gør sig nu klar til at blive medejere af borerigselskaberne,” siger Jørn Madsen.
“Fondene har en kortere horisont om, hvor hurtigt de vil have deres penge retur
Jørn Madsen, adm. direktør Maersk Drilling
Den udvikling kan så betyde, at der ryddes op i bestanden af gamle borerigge.
Der er ganske mange af verdens rigge, der er lagt op til bedre tider.
Nogle er stillet af vejen med en lille besætning og kan hurtigt genaktiveres. Det kalder man i branchen for “warm stacking”.
Andre er “cold stacked,” hvilket betyder, at riggen er lagt helt død. Det er kostbart at starte sådan en igen, og Maersk Drilling forventer, at nogle af de næsten 150 koldparkerede borerigge simpelthen bliver taget helt ud af brug, når og hvis nye ejere anlægger lidt mere rationelle betragtninger.
“Fondene har en kortere horisont om, hvor hurtigt de vil have deres penge retur. Så de vil ønske sig en branche, der kommer tilbage til at tjene penge igen,” siger Jørn Madsen.
af Maersk Drillings store konkurrenter har søgt kreditorly eller er tæt på
Han så gerne, at den udvikling kom i gang ret snart, for den samlede markedsværdi af borerigsektoren er faldet fra 60 mia. dollar i 2015 til i dag blot at være 2-3 mia. dollar i børsværdi.
