ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dong sælger alle sine danske landvindmøller

Dong Energy tager et stort skridt som led i selskabets nye strategi og sælger samtlige sine landvindmøller i Danmark.

Energiselskabet Sydenergi og pensionsselskabet PFA køber Dongs landmølleforretning (onshore). Prisen lyder på 760 mio. kr. og udbyttet til Dong 453 mio. kr.

Frasalget gælder 272 vindmøller med en samlet kapacitet på 196 megawatt (MW) fordelt på 80 lokationer i Danmark.

Dongs topchef, Henrik Poulsen, er klar i spyttet, når det kommer til strategien. Det opsigtsvækkende salg af de danske landmøller er en naturlig del af de annoncerede frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr.

Dong vil ikke satse på fortidens møller på land, men på de store havvindmøller, som Henrik Poulsen har placeret centralt i sin nye strategi, der skal få lønsomheden tilbage i Dong.

"Med aftalen om at frasælge vores danske onshore vindforretning tager vi endnu et skridt i realiseringen af vores strategi og finansielle handlingsplan. Vi vil fremadrettet anvende vores kompetencer og kapital på havmølleprojekter, hvor vi har en stærk og differentieret konkurrenceevne," siger Henrik Poulsen.

Finans
PFA og SE vil være markedsledere på landvind
Dong har i dag en installeret havvindmøllekapacitet på 1700 MW. Målet er, at det skal firedobles til 6500 MW i 2020 og dermed fastholde Dongs titel af førende på havvindmøller. Hver femte vindmølle opført på havet i 2012 er opført og ejet af Dong.

Dong-ledelsen har meldt ud, at omkostningerne i selskabet skal ned med 1,2 mia. kr. i 2013. Henrik Poulsen er sat i stolen til at jage indtjening og har som noget af det første gennemført en omfattende organisationsændring.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis