Både topledelsen og investorerne i Dong Energy har formentlig med en vis ængstelse set frem til denne dag, hvor der falder en afgørelse i den langstrakte Elsam-sag.
Og Sø- og Handelsretten har netop slået fast, at energiselskabet Elsam, der i 2006 blev opslugt af Dong, misbrugte sin dominerende position til at kræve urimeligt høje energipriser i årene 2005 til 2006.
Dermed er retten kommet frem til samme konklusion, som både Konkurrencerådet og Konkurrenceankestyrelsen.
Minutter efter, at afgørelsen blev offentliggjort, faldt Dong Energys aktiekurs med ca. 3 pct. til kurs 263.
Dong Energy kan nu se frem til en ny sag, hvor det skal afgøres, hvor stor en erstatning selskabet skal betale til de ca. 1100 elkunder, der er med i massesøgsmålet.
Dong har dog også mulighed for at anke afgørelsen om skyldsspørgsmålet.
Stort milliardkrav
Alt tyder på, at det ikke er peanuts, som Dong står til at skulle betale de mange sagsøgere, der er anført af Energi Danmark og bl.a. tæller Danish Crown, Arla og Coop.
Dong har dog hidtil blot hensat 298 mio. kr. til sagen.
”Vi har en forventning om, at vi er godt dækket ind,” sagde topchef Henrik Poulsen til Børsen om det beløb i juni.
Endnu en sag truer
Dong Energy risikerer med dagens afgørelse at blive ramt af endnu et krav.
En stor gruppe selskaber har således ventet på dagens afgørelse, før de vil beslutte, om de også skal rejse et krav mod Dong i samme sag.
Flere kilder har tidligere vurderet over for Børsen, at det endnu ikke rejste krav vil være omkring 2 mia. kr.
Børsen arbejder på en kommentar fra Dong Energy.
Og Sø- og Handelsretten har netop slået fast, at energiselskabet Elsam, der i 2006 blev opslugt af Dong, misbrugte sin dominerende position til at kræve urimeligt høje energipriser i årene 2005 til 2006.
Dermed er retten kommet frem til samme konklusion, som både Konkurrencerådet og Konkurrenceankestyrelsen.
Minutter efter, at afgørelsen blev offentliggjort, faldt Dong Energys aktiekurs med ca. 3 pct. til kurs 263.
Dong Energy kan nu se frem til en ny sag, hvor det skal afgøres, hvor stor en erstatning selskabet skal betale til de ca. 1100 elkunder, der er med i massesøgsmålet.
Dong har dog også mulighed for at anke afgørelsen om skyldsspørgsmålet.
Stort milliardkrav
Alt tyder på, at det ikke er peanuts, som Dong står til at skulle betale de mange sagsøgere, der er anført af Energi Danmark og bl.a. tæller Danish Crown, Arla og Coop.
Læs også: FAKTA Om Elsam-sagen og erstatningssagen
For kravet løber op i 4,4 mia. kr., mens der dertil skal lægges massive renter. Så det endelige krav ventes at lande tæt på 8 mia. kr. Dong har dog hidtil blot hensat 298 mio. kr. til sagen.
”Vi har en forventning om, at vi er godt dækket ind,” sagde topchef Henrik Poulsen til Børsen om det beløb i juni.
Endnu en sag truer
Dong Energy risikerer med dagens afgørelse at blive ramt af endnu et krav.
En stor gruppe selskaber har således ventet på dagens afgørelse, før de vil beslutte, om de også skal rejse et krav mod Dong i samme sag.
Læs også: Elsam-sagen er alles kamp mod alle
Det gælder bl.a. energiselskaberne Aura Energi og SE, der begge var en del af ejerkredsen, da Dong blev børsnoteret.Flere kilder har tidligere vurderet over for Børsen, at det endnu ikke rejste krav vil være omkring 2 mia. kr.