ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dommer: OW Bunker-chef skal ikke udleveres

Den tidligere chef for OW Bunkers globale salg til offentlige kunder, 39-årige Lars Bohn, skal ikke udleveres til Italien.

Det har en dommer i Københavns Byret netop afgjort.

Lars Bohn er mistænkt af de italienske myndigheder for at have organiseret en del af en stor mafia-sag om svindel med fiktive olieleverancer til den italienske flåde.

Virksomheder
OW Bunker-chef i retten med store smil
Bohn nægter sig skyldig i alle anklager og har kæmpet for at undgå en udlevering til Italien. Blandt andet med henvisning til, at mafia-mistænktes afsoningsforhold i italienske fængsler ikke overholder menneskerettighederne.

Og det var netop årsagen til at dommeren ikke mener, det kan forsvares at udlevere Lars Bohn.

"Det kan ikke udelukkes, at Lars Bohn vil blive udsat for afsoningsforhold i Italien, der strider imod menneskerettighederne," lød det fra dommeren.

Foruden at være initiativtager er Bohn, sammen med ni italienere, mistænkt for at have medvirket til at forfalske en række dokumenter, så det så ud, som om olie for 55 mio. kr. fra OW Bunker var leveret til den italienske flåde.

Flåden betalte OW Bunker, der sendte pengene videre til to italienske partnerselskaber – hvoraf det ene ifølge politiet er styret af et medlem af Mafia Capitale. Men olien blev angiveligt aldrig leveret.

Anklager Kjeld Johansen fra Bagmandspolitiet annoncerede i retten, at han kærer kendelsen.

Virksomheder
Udskældt OW Bunker-direktør afviser bestikkelse


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis