Der afholdes ekstraordinære generalforsamlinger i både Den Jyske Sparekasse og i Vestjysk Bank i dag. Begge banker er børsnoterede aktieselskaber.
Danmarks Statistik kommer i dag med tal for antallet af tvangsauktioner i december 2020. Tallet er det sidste for 2020, og dermed lander overblikket over det samlede antal af tvangsauktioner for 2020.
Københavns Lufthavn kommer i dag med trafiktal for hele 2020. Året var ramt af nedlukninger, der har betydet et drastisk fald i antallet af flypassagerer.
Der kommer onsdag tal for de amerikanske forbrugerpriser for december målt på årlig basis, mens der kommer en opdatering på, hvor store de amerikanske olielagre har været i den forgangne uge. Fra eurozonen kommer der tal for industriproduktionen i november.
Der åbner i dag vaccinationscentre fire steder i Region Hovedstaden. Øksnehallen, Bella Center, Ballerup og Bornholm bliver alle genstand for vaccinationscentre, hvor borgere kan blive vaccineret, når de har fået invitation fra Sundhedsstyrelsen.