ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Designvirksomheden bag Kubus-lysestagerne vakler efter konkurs i søsterselskab og storleverandør

Konkurs i søsterselskab,

der også var største leverandør, gav resultatdyk på 15 mio. kr. i By Lassen og negativ egenkapital i moderselskab

Henrik Nielsen fik pludselig røde tal bundlinjen i By Lassen, men isoleret set går det fremad med salget af eksklusive møbler og Kubus-lysestager deesignet af arkitektbrødrene Lassen. Foto : Thomas Nielsen
Henrik Nielsen fik pludselig røde tal bundlinjen i By Lassen, men isoleret set går det fremad med salget af eksklusive møbler og Kubus-lysestager deesignet af arkitektbrødrene Lassen. Foto : Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

Det danske designselskab By Lassen er efter en konkurs i et søsterselskab endt i en livstruende situation med millionunderskud. Adm. direktør Henrik Nielsen har nu den bundne opgave at få rettet op på tingene, så Holstebro-virksomheden kan sælges og få fyldt et gabende hul i moderselskabet, Buurskov & Lassen Maskinfabrik, som har en negativ egenkapital på 37 mio. kr. efter et minus i fjor på 42 mio. kr.

By Lassen har rettighederne til, og sælger, de – i hvert fald i Skandinavien og Nordeuropa – kendte Kubus-lysestager samt eksklusive møbler som lænestolen Den Trætte Mand og andet designet af arkitektbrødrene Mogens og Flemming Lassen, der begge døde for over 30 år siden.

37

mio. kr. er den negative egenkapital i By Lassens moderselskab efter en konkurs i koncernen

By Lassen, der ejes af Søren Lassen, barnebarn til Mogens Lassen, er i sig selv en profitabel virksomhed, understreger Henrik Nielsen. Men i årsrapporten fra moderselskabet i en note om usikkerhed om going concern skrives, at datterselskabet skal videreføres “med henblik på over tid at rekapitalisere via realisering af selskabets ejerskab af By Lassen Aps.”

Et salg kan komme på tale på sigt. Men det sker i hvert fald tidligst om tre år

Henrik Nielsen, By Lassen

“Et salg kan komme på tale på sigt. Men det sker i hvert fald tidligst om tre år. Foreløbig følger vi den plan, der sammen med Vestjysk Bank er lagt for genopretning af økonomien i By Lassen,” siger Henrik Nielsen.

“Det går fornuftigt i By Lassen, og vi venter trods coronapandemi og nedlukning hos vores kunder at få overskud i år. Uden de ekstraordinære poster i fjor i forbindelse med konkursen i søsterselskabet Brdr. Jørgensen Components, som også var vores største leverandør, havde By Lassen realiseret et overskud på 2,5 mio. kr. i stedet for et minus på over 9 mio. kr. Men vi havde penge i klemme, og det kostede dyrt at holde gang i Brdr. Jørgensen under konkursen, så vi fortsat kunne få de produkter, vi skulle sælge,” fastslår Henrik Nielsen. ​​​​​

Corona kostede salg

By Lassen har i en årrække, før det gik galt i Brdr. Jørgensen og hele koncernen i fjor, leveret årlige nettooverskud på 5-6 mio. kr. Nu er et salgskontor og stort showroom i København flyttet til hovedsædet i Holstebro, hvor der aktuelt er omkring 15 ansatte og lige så mange i produktionen, som nu er overtaget fra Brdr. Jørgensen. ​​​​​

By Lassen-produkter sælges dels til onlineportaler, dels til Magasin og Illum samt udvalgte bolighuse og kæder som Bahne i især Danmark, Norge, Sverige og Tyskland

“Corona har ramt hårdt. Konfirmationer og bryllupper betyder traditionelt salg af f.eks. Kubus-lysestager. Men faktisk stiger salget af møbler,” oplyser Henrik Nielsen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis